For at kunne beskrive et sving, deler racerkrere alle sving kan deles om i flere afsnit. Som udgangspunkt bestr alle sving af 3 afsnit: Ingangen, midten og udgangen.
Der er ogs 2 punkter i svinget, som man bruger til at betegne specifikke jeblikke i gennemkrslen af et sving: Indgangspunktet og apex.
Der er ogs andre ting vi skal sl fast: Jo mindre du drejer p rettet, jo hurtigere kan du kre. Det giver sig selv, at ligeud er det hurtigste, her drejer du overhovedet ikke p rettet. Hrnle sving er de langsomste, her drejer du rattet meget. S for linjen i alle sving glder det, at jo mindre du drejer, jo hurtigere tager du svinget. ‘Gokart køreteknik – Ideal linjen – The Racing Line’ Læs videre…
Det er jo dt, det hele handler om. Hvem kan finde den hurtigste vej rundt p banen. Her er det selvflgelig at trning p banen er den bedste vej frem, men det er altid godt at have en id om hvad der skal arbejdes med. Man kan lse vejledninger og artikler p nettet, eller g i boghandler og kbe bger. Her er f.eks Ross Bentleys: “Speed Secrets”, en af verdens bedste racer bger. Det er en hyggelig sag p 160 sider, der fortller om alle aspekter af motorsport og det at vre en hurtig racerkrer.
Et sving bestr af 3 dele. Indgangen til svinget, fra hvor man begynder at dreje rattet. Midten eller apex, hvor rattet holdes stabilt. Til sidst udgangen, hvor rattet drejes mindre og man igen giver mere gas. Ideal linjen eller “the racing line”, er den hurtigste vej, rundt p banen. Det er den linje der tillader bilen at opretholde den hjest mulige gennemsnitsfart.
Derfor har kretjets karakteristika ogs en stor indflydelse p linjen. Hvis man kre en bil med mange hestekrfter og hj downforce og vindmodstand, s er den karakteristiske linje, med Apex i midten, den hurtigste vej gennem alle sving. I 90 graders venstre sving, starter man s langt ude i hjre side af vejen som muligt. Man drejer ind i svinget, nr en fast drejning af rettet, sender bilen i en symetrisk bue gennem svinget, hvor buen tangere indersiden af svinget (venstre side af vejen), midt i svinget, og igen tangere vejens hjre side.
Ideal linjen, the racing line
I en gokart hvor man har frre hestekrfter og drligere bremser, er linjerne helt anderledes end dem, man ser i Formel 1 i TV. Her er det ofte en fordel at bremse yderligere ned og vente med at dreje ind i svinget og bruge det man kalder et sent Apex. P den mde kan man accelere langt tidligere og n langt hjere fart p den efterflgende langside. Den fart man taber ved at bremse lngere kan vre 5-6km/t over en strkning p 2-3 meter. Hvor man vinder 3-4km/t over strkninger p 50-100m og op til hele langsidens lngde. Det kan betyde hele sekunder i forskel p omgangstiden.
Men det er ikke alene gokartens mangel p krfter, der afgr hvilken linje, der er den bedste. Man skal ogs tage hjde for at et forlb af flere sving kan have ganske alvorlig indflydelse p den optimale linje gennem hvert af svingene. F.eks kan det i to efterflgende 90 graders sving, nogen gange betale sig at bremse senere til frste sving og lave et tidligt apex, for at blde begge sving ud og kunne lave et sent apex i det andet. P den mde fr man lavet de 2 sving til 1 langt sving, og man fr lagt punktet hvor man har lavest hastighed, midt i svinget, hvor det er allersvrest for modstanderne at overhale.
Det kan vre en god id, at tegne et billede af banen og mentalt gennemg hvert sving p banen, hvor skal der bremses, hvor skal der drejes, og hvor skal der gives gas. Her kan Google Earth hjlpe dig med njagtigt kort over banerne. Siden her linker selv til satellit billeder af banerne i Danmark under klubbernsiderne.
Kig engang p videoen her, og lig mrke til hvordan krere helt njagtigt fr lavet en langsommere og senere indstyrring til svinget og frst rammer sit apex 2/3 igennem svinget og derfor trkker yderligere fra konkurrenten bag ham.
Det er en af de rareste fornemmelser i verden, nr man stille og roligt kan glide op p indersiden af en konkurrent, ens kart er halvt sidelns med skrigende dk, mens elegant justere bremsepedalen og stjler linjen. S fles det som om verden gr i slowmotion og man selv er en racer gud.
Det er her forskellen ligger p en nogenlunde hurtig krer og en rigtig hurtig krer. De hurtige er de der tr lege med indbremsningen og ikke er bange for at angribe svingene. Det er nr man angriber de hurtigere sving og mrker hvordan gokarten reagere, skrider, hvor lidt rattet faktisk skal drejes, og hvor meget man egentlig styrer karten med bremsen, gassen og kroppen.
Gokarter er flsomme kretjer. Det siger sig selv, med en totalvgt p 150-175kg og en krer, der vejen 60-90kg. har det rigtig meget at sige, hvor du sidder i karten og hvordan du bevger dig under krsel. Eller ofte rettere, hvor lidt du bevger dig.
For virkelig at kunne udforske bremseeffekten og kartens bremseevner, skal man smide alt frygt for at lse baghjulene over skuldren. Der er ingen grund til at vr flov over en rutshje tur her. Hvis nogen griner eller hner dig efter du har “leget” med bremsezoner og krt af 5 omgange i trk, s tnk kun p at du nu er igang med at ve dig i noget, som de end ikke har fattet endnu. Karten er et din tjener og du skal styre den og vise den hvem der bestemmer.
Vlg et skarpt sving, der ligger lige efter en kort langside, s du ikke starter med det hurtigste sving p banen.
Vlg et bremsepunkt, der ligger lidt tidligere end du plejer.
Kr hen til svinget som du plejer, men kr lidt lngere vk fra kanten.
Kr fuld gas hen til dit tidligere bremsepunkt og s tramper du p bremsepedalen
Du skal have hjre fod af gassen men du tramper p bremsen. Du skal virkelig hamre bremsen. Det du vil er at lse baghjulene i et kort jeblik, og det skal gres pludseligt.
Efter du har blokeret slipper du bremsen roligt og regulere trykket, s du styrer udskridning mere med bremsen end med rattet. Hvis du slipper bremsen for meget, s vil gokarten springe tilbage til lige linje igen, s vr forberedt p at det vil ske i starten.
Nr du rammer bremsepedalen skulle du gerne mrke en eller flere af flgende effekter:
- Karten skrider ud og du er ndt til at slippe bremsen for at bevare kontrollen
- Dkkene begynder at skrige
- Motorens omdrejninger dropper pludseligt, kre man uden kobling (det eneste rigtige i en kart), s er motoren faktisk halt slet i st.
Hvis du ikke oplever nogen af de effekter, s bremser du ikke hrdt nok. Omvendt, hvis du allerede bremser alt hvad du kan og stadig ikke oplever nogen af de nvnte effekter, s skal du have kontrolleret dine bremser, for s virker de ikke.
Hvis du bliver ved med at spinne rundt, s er det fordi du holder blokeringen for lnge og skal slippe pedalen tidligere.
Teknikken krver velse og masser af timing, men nr du kan kontrollere denne manvre, s har du karten totalt i din magt.
