Tag Archive for 'setup'

Karburator indstillinger og funktion

100cc Gokarter i DK kører alle med karburatorer, der funktionelt er ens. Specifikationerne og udseende varierer, men måden de virker på, er den samme. Derfor kan vi gennemgå funktionaliteten generelt. Gokarten har ingen benzinpumpe, og suget af brændstof til motoren, reguleres udelukkende af det vakuum, der dannes inde i motorens krumtaphus, når stemplet køre opad. Suget påvirker en række membraner i karburatoren, der sammen med venturieffekten suger og presser benzinen ud gennem forskellige dyser, ud i indsugningen.

Mængden af benzin er afgørende for ydeevne og holdbarhed i en 2-takts motor. Smørringen af en 2 takts motor består udelukkende af oliemængden i benzinen. Derfor er det vigtigt, at motoren altid får brændstof. Motorens ydelse er derfor ikke reguleret vha. tilførslen af benzin alene, men i allerhøjeste grad af tilførslen af luft.

Choke indstilling

Choke indstilling

100cc karburatorerne har godt nok ikke noget choke-spjæld, men situationen er den samme, som når man ligger hånden for indsugningen. Det kan bruges under opstart af gokarten, til hurtigt at sikre en mættet brændstoftilførsel. Det kan også bruges på banen, hvor man under indbremsning eller i et sving kan choke motoren, for at mætte blandingen, til udgangen af svinget. Det giver en smule hurtigere acceleration.

Karburator ved tomgang

Karburator ved tomgang

Her ser vi karburatoren i tomgang. Eller rettere: Med speederen helt løftet. Læg mærke til at motoren stadig tilføres benzin, og dermed olie, uden at den får luft. Det sikrer, at blandingen ikke kan brænde lige så kraftigt, som den ellers ville gøre. Det er vigtigt, at karburatorens L skrue er åbnet nok, ellers er der risiko for at motoren kører uden tilstrækkelig smørring i denne fase. Det er også vigtigt, at gasspjældet er helt lukket i denne fase, ellers risikeres det, at forbrændingen bliver for voldsom og motoren igen bliver smurt for lidt. Derfor må din gokart ikke kunne holde sig selv igang i tomgang, når der sidder en i den. Gasspjældet bør indstilles lige nøjagtig sådan, at motoren ikke kan holde sig selv igang ved tomgang, men nok til at du kan nå at hoppe i karten og starte, inden den går i stå. Det skal du ikke justere p L skruen, men p tomgangsskruen. Det er den skruen der sidder på modsatte side af karburatoren og regulere hvor meget spjældet lukkes, når speederen slippes.

Karburator ved mellemgas

Karburator ved mellemgas

Her ser vi hvordan benzinen tilførslen i denne fase går fra kun at bruge L og til at bruge både L og H dysen. Ved mellemgas tilføres motoren en relativt stor mængde brændstof i forhold til luft mængden og blandingen vil derfor naturligt være meget fed her. Det er i mellemrummet mellem ingen gas og mellemgas at L skruen skal justeres, så motoren ikke hoster (4-takter). Det kan være meget svært at høre om motoren 4-takte ved mellemgas, fordi man relativt sjældent bruger mellemgas. Typisk skal en Tillotson HL304 karburator have omkring 2 – 2,5 omgang på L skruen.

Karburator ved fuld gas

Karburator ved fuld gas

Ved fuld gas er det H skruen der styrer blandingen, da der kommer langt mere brndstof gennem H dysen end der kan komme gennem L. H skruen er også den “farlige” skrue, da den styrer tilførslen af benzin ved den højeste belastning. Skrues den for langt ind, så sætter motoren sig enormt hurtigt. Det kan ske på ganske få sekunder. H skruen på en Tillotson HL304, kan startes med at være skruet 1 1/4 omgang ud og derfra reguleres op eller ned, til motoren hoster (4-takter) på langsiden. Typisk skruer man først op til motoren 4-takter og derpå ned igen med 1/8 omgang af gangen, indtil den holder op igen. En varm motor kan også klare en federe blanding uden af 4 takte, end en kold. Så vær en smule forsigtig, med ikke at skrue for tidligt ned. Typisk er min indstilling mellem 1 1/8 og helt ned til 3/4 afhængig af luft temperatur, fugtighed og banen.

Konklusion

Karburatoren regulerer tilførslen af benzin og luft til motoren. Der er 4 stadier: Choke, tomgang(ingen gas), mellemgas og fuld gas. Tomgang, Choke og mellemgas styrres tilfrslen af brændstof af L (Low) skruen. Ved fuld gas er det H skruen der regulrere blandingen.
Da motoren får smørrelsen fra olien i benzinen, kan mangel på benzin føre til skader på motoren. Derfor er det vigtigt at motoren får benzin, også når gaspedalen er sluppet.
Den hårdeste belastning af motoren sker ved høje omdrejninger med fuld gas. Derfor skal man altid sørge for at H (High) skruen er indstillet, så motoren lige nøjagtig ikke 4 takter på banens langside.
Du kan også se på dit tændrør, om din H skrue står rigtigt. Hvis motoren får for meget benzin, så bliver bliver tændrøret mørkebrunt eller sort. Hvis den får for lidt, så bliver tændrøret lysegråt (beton farvet) eller helt hvidt. Tændrøret bør være lyssebrunt til grå.

  • Share/Bookmark

Udstødning og flex rørs længde

udstdning

Det er absolut ikke alle, der tnker over det, men udstdningen p en 2 taktsmotor virker faktisk som en slags luftventil. Den danner bde et sug, der hjlper udstdningsgasserne ud af cylinderen, og den danner et modtryk, der srger for at mindst muligt af udstdningsgassen blandes med den friske benzingas.

Det er inde i udstdningen, at magien foregr. Her danner et ekspansionsrum en pulserende trykblge, der konstant forsger at flge motorens omdrejninger. Hvor effektiv trykblgen er til at suge udstdning ud, og bremse gennemstrmningen af ny brandstofgas, afhnger af udstdningsgassernes temperatur og afstanden som trykblgen skal tilbagelgge for hver puls.

Gokart udstdning

Gokartudstdning

For at mle den samlede lngde, kan det vre ndvendigt at skille udstdningen ad, og tage bagstykket af. P den mde kan man stikke en tommestok, eller et mlebnd, gennem udstdningen og se mlet. Resten af lngden kan ogs mles med et mlebnd, nr man nu alligevel har taget udstdningen af.

Faktisk kan man regne lngden helt njagtigt ud. Det er her fysiktimerne kommer n til gode. Frst skal man kende lydens hastighed:

Lydens hastighed = Lh = 401,8*(T.ud / 273)^ (m/s)

Hvor T.ud er temperaturen p udstdningsgassen.

(kvadratroden af: (Temperatur divideret med 273) ganget med 401,8)

S kan vi regne lngden af udstdningen fra Stemplet/cylindervgen til afslutningen af ekspansionsrummet ud.

L.ud = (83,3*Lh*G.ud)/(omdr. pr. min.) mm

Hvor G.ud er antallet af grader p krumtappen hvor udstdningskanalen er ben, og L.ud er lngden fra stempel til afslutningen p ekspansionsrummet.

Vinklen for bning kan mles nogenlunde nemt p krumtappen med en almindelig vinkel, som man kender den fra matematiktimen, eller man kan finde fabrikantens specifikationer p nettet.

Lad os regne et eksempel ud

Normalt er udstdningsgassen mellem 500 og 600 grader, s vi bruger bare 550 grader. Antallet af grader hvor udstdningskanalen er ben, kan vi stte til 175 grader. Vi er p en bane med meget korte langsider, og er allermest interesserede i et strkt bundtrk. S vi vil gerne se optimal ydeevne ved 8.000 omdr. pr. min.

S fr vi:

Lh = 401,8*(550+273)^ m/s = 575,05 m/s

L.ud = (83,3*575,05*175)/8.000 mm = 1.047,8 mm

Samme beregning, nu bare med maksimum ydeevne ved 12.000 omdr. pr. min.

Lh = (401,8*(550+273))^ m/s = 575,05 m/s

L.ud = (83,3*575,05*175)/12.000 mm = 698,6 mm

Det er alts en ret markant forskel p lige under 35 cm. Alt sammen en lngde du kun kan styre ved at lave forskellige lngder af flexrr.

  • Share/Bookmark

Gokart stel

Hvad er vigtigt at kontrollere og hvad skal der vre, p et godt gokart stel?

Revner i gokart stellet

Frst og fremmest skal stellet vre uden revner. P grund af vibrationerne som en encylindret motor fremkalder, og at der ikke er affjedring i en gokart, s vokser revner og sprkker i et gokart stel meget hurtigt. Derfor skal man se stellet efter for revner ofte, og srge for at holde stellet rent, s skidt ikke skjuler revner i lak og stellet.

Du skal vre srlig opmrksom p omrdet mellem motor og bagaksel. Rr og baslag i dette omrde udsttes konstant fra motorens trk og vibrationer, derfor er det oftest her brud opstr.

Hvis der er revner i stellet, s srg for at f det svejset med det samme du ser det. En svejsning der er veludfrt gr stellet en lille smule stivere end det var oprindeligt, men tilgengld holder det ofte endnu bedre, og du kan vre sikker p at stellet ikke revner samme sted igen.

Stellets rr og deres tykkelse

Gokart stel

Gokart stel

Nyere stel er oftest lavet i 30-35mm rr og oftest i 2mm gods. ldre stel kan have tvrrr i vsentlig lavere diameter og gods. Det gr stellet bldere og generelt en smule langsommere. P meget sm baner kan et bldere stel dog vre hurtigere.

Bundbladen

P nyere karts har bundpladen fet en mindre rolle i den samlede stivhed af gokarstellet, i takt med at der er kommet krngningsstabilisatore i forenden og forskellige nye konstruktioner med tvrgende rr. Men p ldre kart stel er fastgrrelsen af bundpladen din krngningsstabilisator. Derfor er det vigtigt at alle holdere sidder solidt fastgjort og at alle srkuer er spndt. Senere nr du er blevet rigtig god, kan du bruge justeringen af hvor mange skruer og hvor, der er spndt, til at justere gokartens kreegenskaber en smule. Men det krver virkelig fling med gokarten.

Caster og camber justering

Du skal have et stel med caster/camber justering. Det skal der vre fordi justeringen af disse to vinkler har en enorm indflydelse i styrringen p gokarten og slidet p dine fordk. En gokart uden camber justering og drlige indstillinger fra fabrikken, kan slide inder eller yderside af et st dk op i lbet af en enkelt eftermidag.

Jeg har selv en Dino Atlas kart fra 2001, hvor der ikke er mulighed for disse justeringer og karten slider indersiden af dkkene voldsomt. Jeg kre ikke ret meget i karten lngere, men planlgger at bore hullerne i gaflerne, der holder styrespindlerne, ud og kbe de ndvendige justerings skiver. Det er ingen strre operation, men kan komme til er koste en 5-800 kr. Det vil du selvflgelig have mindst halvdelen af i afslag, hvis du str og kber en brugt gokart.

Bagaksel, Lejer og styretj

Gokart stel med 40mm aksel

Gokart stel med 40mm aksel

Bagakslen skal vre minimum 40 mm. Tyndere aksler giver unskede vibrationer og dermed tab af vejgreb. Nye gokarter kre i dag med 50mm kulfiber aksler. Det er ingen sag at skifte mellem en 40mm stl og en 40mm kulfiberaksel. Men du kommer i problemer, hvis du har en gokart med 30mm aksel eller mindre og skal have skiftet til en 40mm aksel. Det krver bde skifte af lejer, mske leje huse, hjul-nav og selve akslen. Nyprisen for sdan en omgang bliver nemt over 3.000 kr.

Slidte baghjulslejer betyder ikke s meget, da nye lejer ofte kan kbes til under 150 kr. stykket. Ofte er lejerne heller ikke specielt slidte, men der er mske bare kommet sand og skidt ind i lejet, der kan vaskes ud med WD40, eller lejet kan helt adskilles og renses.

Forhjulslejer kan erhverves til under en 50′er stykket og slidte kugleled og ledhoveder kan oftes fs til mellem 75 og 100 kr. Specielt slr i ledhovederne p sporstngerne er vrd at skifte. Slr i styrtjet kan frembringe kraftige vibrationer og det gr ikke bare gokarten meget langsommere og svr at styre, men det udstter ogs dine hnder og arme for alvorlige og usunde vibrationer.

Konklussion

Et par svejsninger hvis der er revner i stellet, nye lejer og en god bagaksel kan forvandle selv den ldste gokart til en fart maskine, og husk at montere mindst 1 sde stiver i hver side. Det er disse dele der har den strste betydning for kartens kreegenskaber.

- god fornjelse.

  • Share/Bookmark

Den store opstningsguide

Arrow Kart Set-up Guide

Arrow Kart Set-up Guide

Som en af de frste godbidder, kommer her linket til en fantastisk opstningsguide. Jeg har personligt kunnet skre adskillelige sekunder af mine omgangstider, ved at flge de gode rd, der ligger i denne guide. Godt nok har jeg ikke en Arrow Kart, men opstningen og langt de fleste opstningsmuligheder, er alligevel de samme p nsten alle karts.

http://arrowkarts.com/files/arrow_owners_manual.pdf

Guiden er essentiel lsning, for alle der er serise omkring at f det optimale ud af deres gokart, og oplevelsen af at kre den. Her er en oversigt over hvad guiden dkker:

  • Sving diagrammer
  • Front opstning og sporring
  • Bagopstning og sporring
  • Dk tryk
  • Baghjuls Flge
  • Sidekasse og sidekasseholder justeringer
  • Hjde justering af forhjuls nav
  • Sdestivere
  • Torsionsbar/krngningsstabilisatore
  • Aksel leje justeringer
  • Hjde justering af bagaksel
  • Aksel og hjul
  • Sde position og fastgrrelse
  • Vgt og vgt placering
  • Regnvejr og trvejr
  • Bremse justering
  • Bremse balance for karts med forhjulsbremser
  • Vedligeholdelse af bremser
  • Blue Printing

Bookmark and Share

  • Share/Bookmark