Gode tips til gokart begyndere

Der er mange setup muligheder på en gokart

Der er mange setup muligheder på en gokart

  1. Kør en kortere gearing og en smule federe blanding
    Gearingen fordi den giver hurtigere acceleration. Det får du brug for, når gokarten skrider ud i svingene. Indtil du har kontrol over udskridningerne og kan dosere udskridningerne, så du ikke taber fart, så får du mere ud af en hurtig acceleration. Det er let nok at køre hurtigt på langsiden, det kan alle finde ud af.
    Giv H skruen på karburatoren 1/4 eller 1/8 omgang mere end normalt. Så tåler motoren bedre de høje omdrejninger du når på langsiden, pga. den kortere gearing. Den må gerne 4-takte en smule når den når op i de høje omdrejninger.
  2. Sørg for at karten understyrer
    Ind med forhjulene (flyt skiverne/spacerne på indersiden af forhjulene ud på ydersiden) og hvis der er caster/camber justering, så juster caster ned til et minimum. På den måde er du sikker på at du ikke får uventede udskridninger i svingene. Hvis du stadig føler at bagenden overrasker dig, så flyt baghjulene ind.
    Nu kan du bare dreje rattet, og øve dig i at finde bremsepunkterne og de bløde linjer gennem kurverne.
    Her fra begynder du stille og roligt at flytte spacerne tilbage på indersiden af forhjulene og skrue op for din caster indtil dine omgangstider begynder at falde igen. Så stiller du selvfølgelig bare tilbage, til der hvor du var hurtigst.
  3. Læs en setup guide
    Lær dig selv hvad de forskellige indstillinger på karten gør. Undersøg specifikationerne for dine dæk og hold dig til det du kan læse dig frem til fra professionelle. Der findes masser af mennesker der ved en masse om gokarts, men det vigtigste er at du får dannet din egen fornemmelse af, hvordan du får din kart til at køre, som du vil have den. Her er min setup guide, oversat fra en officiel Arrow Kart setup guide: http://www.rigtigkarting.dk/setup-tips/
  4. Tag notater. Skriv dine tider og indstillinger ned
    Der er intet så målløst, som at gætte sig frem. Skriv dine bedste tider og setup indstillinger ned. Noter vejret og dæktryk. Kort sagt alle de faktorer, der er afgørende for hvilket setup, der er det hurtigste. Afhængig af vejret, og banens tilstand, kan du nu altid finde et optimeret setup i dine noter.
    Jeg har selv lavet et setup ark, som frit kan benyttes.
  5. Hold din gokart ren
    En ren kart ser ikke bare bedre ud, den kører også bedre. Samtidig får du den bonus at du ikke bliver møg beskidt når du skruer på den. Hvis noget er slidt eller har revner, så er det også meget nemmere at opdage, når gokarten er ren.

    - God fornøjelse!

Share

0 Responses to “Gode tips til gokart begyndere”


  • No Comments

Leave a Reply