I takt med at computerene er blevet kraftigere og kraftigere, er der over de sidste 5 år dukket flere og flere racing simulatorer op. Her snakker jeg ikke om Need for Speed – Shift, eller F1 2010. Der retteligt betegnes som arkade spil, der ikke har den store sammenligning med virkeligheden. Nej. Der er tale om en bølge, der allerede i 2003 blev startet med Simbins GTR. I 2005 udkom den helt store titel i sim racing: rFactor og i næsten samme åndedrag udgav Simbin deres efterfølger til GTR: GTR2.
Lige siden har den danske organisation GTR24h arrangeret mindst et årligt 24 timers løb med sportsvognsbiler på henholdsvis Spa, eller Le Mans banen. Alex Riis har under navnet Simutils udviklet avancerede monitoreringsværktøjer, der både tillader dommere at følge med i løbet og de enkelte teams, at have nøjagtig telemetri over deres bil på banen. Der er typisk 15-20 hold deltagende hold fra Danmark eller Sverige, men der er plads til 25 hold. Også i år, er der længe før sidste tilmeldingsfrist allerede tilmeldt 15 hold.
Men hvad har det her pjattede computer ræs med karting at gøre?
Det er rigtig mange andre tig du kan lære ved at køre sim racing. Din koncentration vil blive sat på en alvorlig prøve under et 24 timers løb. Alt hvad du ved om opsætning af camper, caster, dæktryk og m.m. kan du overføre direkte mellem computeren og virkeligheden. Evnen til at finde ideal linjer og evnen til hurtigt at kunne lære nye baner er også noget du kan overføre fra det du lærer på computeren til virkeligheden. Motorsport er lige så meget noget der foregår i hovedet på kørere og en fornemmelse for køretøjet. Bortset fra de manglende g-kræfter, så er evnen til mentalt at kunne fornemme køretøjet og den indstilling du skal have for at få gode resultater den samme.
Hvad skal der så til for at være med? Det er ikke så svært. Du skal bare eje en enkelt kopi af GTR2 og kunne stille et hold med 3-4 kørere. Hvis dit hold skal gennemføre uden alvorlige skader på bilen, så skal du også have et rat til din PC. Nogen teams stiller med flere biler og 6-8 eller endnu flere kørere, men det er ikke et krav. Det kan dog være en smart idé med en race-engineer, der kan sidde i pitten og hjælpe køreren med at orientere om status på løbet og bilen. Ellers er det bare igang med træningen og se at få holdet tilmeldt inde på www.gtr24h.dk
Hvis du mangler hjælp til at komme igang, så kan gutterne på www.dgtl.dk hjælpe med alt mellem himmel og jord. Bare spørg i forummet, så hjælper de dig hurtigt i gang.











0 Responses to “Europas største Sim-Racing event i Kolding”