Rigtig Karting

For at kunne beskrive et sving, deler racerkørere alle sving kan deles om i flere afsnit. Som udgangspunkt består alle sving af 3 afsnit: Ingangen, midten og udgangen.
Der er også 2 punkter i svinget, som man bruger til at betegne specifikke øjeblikke i gennemkørslen af et sving: Indgangspunktet og apex.
Der er også andre ting vi skal slå fast: Jo mindre du drejer på rettet, jo hurtigere kan du køre. Det giver sig selv, at ligeud er det hurtigste, her drejer du overhovedet ikke på rettet. Hårnåle sving er de langsomste, her drejer du rattet meget. Så for linjen i alle sving gælder det, at jo mindre du drejer, jo hurtigere tager du svinget.

Klik på billeder for at se større diagram

Indgangen
Indgangen til et sving består af nedbremsningen og det stykke af svinget hvor du drejer rattet og styrer mod indersiden af banen. Det punkt hvor du begunder at dreje rettet er dit indgangspunkt. Hvor tidligt eller hvor sent du ligger det indgangspunkt, har betyrning for hvor hurtigt du kan køre gennem svinget, og frem for alt, hvor hurtigt du kører efter svinget.

Midten
Midten af svinget eller apex, er det punkt hvor din gokart rør indersiden af svinget. Et sving kan være så langt og med varierende bugning at der kan være flere apex i svingets forløb.

Udgang
Udgangen er delen af svinget efter du har rørt indersiden, hvor du giver gas og lader gokarten drive ud mod ydersiden af banen.

Tidligt apex
Et tidligt indgangspunkt, gør starten af svinget blødere og du kan bremse senere. Det er ofte denne fremgangsmetode du vil bruge, hvis du ligger på indersiden af en konkurrent, som du prøver at udbremse. Den tidlige indstyrring og det tidlige apex, har dog den ulempe at udgange af svinget bliver skarpere og dermed langsommere.

Sent apex
Et sent indgangspunkt og en sen apex, favorisere køretøjstyper med dårligere accelerationsegenskaber. Der bremses ved det normale bremsepunkt, men der bremses og køres ligeud en smule længere end normalt, før der drejes skarpere og langsommere ind. Teknikken tillader at man giver gas allerede inden apex. Derfor opnår man højere udgangshastighed. Det sene indstyrringspunkt og sene apex er en god teknik i sving inden en langside.

Ideal linjen
Man kunne tro at dette er den hurtigste linje, men i langt de fleste sving eller kombinationer er ideal linjen ikke den optimale linje. Ideal linjen er den linje der tillader køretøjet at opretholde den højest mulige fart i alle dele af svinget. Men indgangshastigheden er lavere end ved det tidlige apex, og udgangshastigheden er lavere end det sene apex. Ideal linjen er dog oftest hurtigst i enkeltstående sving. Det er først i tætte svingkombinationer eller langsomme hårnåle, at de andre svingteknikker kan vinde store mængder af tid.

Slidte Gokart Stempler

Nogen skifter stempel efter et fast timetal. Nogen skifter når stemplet har sat sig. Det sidste kan blive en dyr fornøjelse, men det kan det første faktisk også. Ingen stempler er ens. Ingen motorer er ens. Så hvis man går ud fra, at der skal skiftes stempel efter 4, 6, 10 eller 25 timer, afhængig af motortype, kan det også føre til forhøjede omkostninger. Nuvel, skal det være til konkurrence, så kører en motor bedst, umiddelbart efter at den er tilkørt. Her er tolerencerne minimale, uden at der dannes for meget varme.

Kunsten er, at kunne se på stemplet, hvornår det er tid at skifte. Der findes et simpelt tegn. Det man på engelsk kalder blow-by.

Efterhånden som stemplet slides bliver rillen, hvori stempelringen holdes fast, ganske langsomt større og større. Derfor kan mere og mere af gasserne fra forbrændingen slippe forbi stempelringen, og ned langs siderne af stemplet. Det giver en sodning på siden af stemplet.

Når der slipper for meget af de brændende gasser ned langs siden på stemplet, så antænder det olie-benzinblandingen mellem cylindervæggen og stemplet. Så forsvinder smørringen. Friktionen bliver enorm, og varmen svejser stemplet fast til cylindervæggen. Man siger, at stemplet sætter sig.

Udviklingen ses tydeligt på billedet. Stemplet længst til venstre er endnu ikke skiftemodent. Det kan nok klare endnu et par timer. Andet stempel fra venstre er i en tilstand, hvor man bør skifte. Der er en tydelig sodafsmitning på hele stemplets højde. Kanten under stempelringen er helt sort. Toppen af stemplet er totalt tilsodet.

Stempel 3 fra venstre burde have været skiftet tidligere. Man kan se i sodningen på siden af stemplet, at den har langsgående striber. Her har den har været så varm, at den har “snappet” efter cylindervæggen. Det er simpelthen ganske små sætningsmærker, der har brændt sodningen af i striber.

Det sidste stempel har ikke bare sat sig. Et stykke af stempelringen er knækket af, og efterlod ikke bare mærker i stemplet, men lange ridser i cylindervæggen. Det koster en honing, og kan koste en cylinder, hvis ridserne er for voldsomme.

Så skift stemplet, når siderne bliver mørke.

- Happy racing!

Hvad er vigtigt at kontrollere og hvad skal der være, på et godt gokart stel?

Revner i gokart stellet

Først og fremmest skal stellet være uden revner. På grund af vibrationerne som en encylindret motor fremkalder, og at der ikke er affjedring i en gokart, så vokser revner og sprækker i et gokart stel meget hurtigt. Derfor skal man se stellet efter for revner ofte, og sørge for at holde stellet rent, så skidt ikke skjuler revner i lak og stellet.

Du skal være særlig opmærksom på området mellem motor og bagaksel. Rør og baslag i dette område udsættes konstant fra motorens træk og vibrationer, derfor er det oftest her brud opstår.

Hvis der er revner i stellet, så sørg for at få det svejset med det samme du ser det. En svejsning der er veludført gør stellet en lille smule stivere end det var oprindeligt, men tilgengæld holder det ofte endnu bedre, og du kan være sikker på at stellet ikke revner samme sted igen.

Stellets rør og deres tykkelse

Gokart stel

Nyere stel er oftest lavet i 30-35mm rør og oftest i 2mm gods. Ældre stel kan have tværrør i væsentlig lavere diameter og gods. Det gør stellet blødere og generelt en smule langsommere. På meget små baner kan et blødere stel dog være hurtigere.

Bundbladen

På nyere karts har bundpladen fået en mindre rolle i den samlede stivhed af gokarstellet, i takt med at der er kommet krængningsstabilisatore i forenden og forskellige nye konstruktioner med tværgående rør. Men på ældre kart stel er fastgørrelsen af bundpladen din krængningsstabilisator. Derfor er det vigtigt at alle holdere sidder solidt fastgjort og at alle srkuer er spændt. Senere når du er blevet rigtig god, kan du bruge justeringen af hvor mange skruer og hvor, der er spændt, til at justere gokartens køreegenskaber en smule. Men det kræver virkelig føling med gokarten.

Caster og camber justering

Du skal have et stel med caster/camber justering. Det skal der være fordi justeringen af disse to vinkler har en enorm indflydelse i styrringen på gokarten og slidet på dine fordæk. En gokart uden camber justering og dårlige indstillinger fra fabrikken, kan slide inder eller yderside af et sæt dæk op i løbet af en enkelt eftermidag.

Jeg har selv en Dino Atlas kart fra 2001, hvor der ikke er mulighed for disse justeringer og karten slider indersiden af dækkene voldsomt. Jeg køre ikke ret meget i karten længere, men planlægger at bore hullerne i gaflerne, der holder styrespindlerne, ud og købe de nødvendige justerings skiver. Det er ingen større operation, men kan komme til er koste en 5-800 kr. Det vil du selvfølgelig have mindst halvdelen af i afslag, hvis du står og køber en brugt gokart.

Bagaksel, Lejer og styretøj

Gokart stel med 40mm aksel

Bagakslen skal være minimum 40 mm. Tyndere aksler giver uønskede vibrationer og dermed tab af vejgreb. Nye gokarter køre i dag med 50mm kulfiber aksler. Det er ingen sag at skifte mellem en 40mm stål og en 40mm kulfiberaksel. Men du kommer i problemer, hvis du har en gokart med 30mm aksel eller mindre og skal have skiftet til en 40mm aksel. Det kræver både skifte af lejer, måske leje huse, hjul-nav og selve akslen. Nyprisen for sådan en omgang bliver nemt over 3.000 kr.

Slidte baghjulslejer betyder ikke så meget, da nye lejer ofte kan købes til under 150 kr. stykket. Ofte er lejerne heller ikke specielt slidte, men der er måske bare kommet sand og skidt ind i lejet, der kan vaskes ud med WD40, eller lejet kan helt adskilles og renses.

Forhjulslejer kan erhverves til under en 50′er stykket og slidte kugleled og ledhoveder kan oftes fås til mellem 75 og 100 kr. Specielt slør i ledhovederne på sporstængerne er værd at skifte. Slør i styrtøjet kan frembringe kraftige vibrationer og det gør ikke bare gokarten meget langsommere og svær at styre, men det udsætter også dine hænder og arme for alvorlige og usunde vibrationer.

Konklussion

Et par svejsninger hvis der er revner i stellet, nye lejer og en god bagaksel kan forvandle selv den ældste gokart til en fart maskine, og husk at montere mindst 1 sæde stiver i hver side. Det er disse dele der har den største betydning for kartens køreegenskaber.

- god fornøjelse.

Ross Bentley, Speed Secrets

Det er jo dét, det hele handler om. Hvem kan finde den hurtigste vej rundt på banen. Her er det selvfølgelig at træning på banen er den bedste vej frem, men det er altid godt at have en idé om hvad der skal arbejdes med. Man kan læse vejledninger og artikler på nettet, eller gå i boghandler og købe bøger. Her er f.eks Ross Bentleys: “Speed Secrets”, en af verdens bedste racer bøger. Det er en hyggelig sag på 160 sider, der fortæller om alle aspekter af motorsport og det at være en hurtig racerkører.

Et sving består af 3 dele. Indgangen til svinget, fra hvor man begynder at dreje rattet. Midten eller apex, hvor rattet holdes stabilt. Til sidst udgangen, hvor rattet drejes mindre og man igen giver mere gas. Ideal linjen eller “the racing line”, er den hurtigste vej, rundt på banen. Det er den linje der tillader bilen at opretholde den højest mulige gennemsnitsfart.
Derfor har køretøjets karakteristika også en stor indflydelse på linjen. Hvis man køre en bil med mange hestekræfter og høj downforce og vindmodstand, så er den karakteristiske linje, med Apex i midten, den hurtigste vej gennem alle sving. I 90 graders venstre sving, starter man så langt ude i højre side af vejen som muligt. Man drejer ind i svinget, når en fast drejning af rettet, sender bilen i en symetrisk bue gennem svinget, hvor buen tangere indersiden af svinget (venstre side af vejen), midt i svinget, og igen tangere vejens højre side.

Ideal linjen, the racing line

I en gokart hvor man har færre hestekræfter og dårligere bremser, er linjerne helt anderledes end dem, man ser i Formel 1 i TV. Her er det ofte en fordel at bremse yderligere ned og vente med at dreje ind i svinget og bruge det man kalder et sent Apex. På den måde kan man accelere langt tidligere og nå langt højere fart på den efterfølgende langside. Den fart man taber ved at bremse længere kan være 5-6km/t over en strækning på 2-3 meter. Hvor man vinder 3-4km/t over strækninger på 50-100m og op til hele langsidens længde. Det kan betyde hele sekunder i forskel på omgangstiden.

Men det er ikke alene gokartens mangel på kræfter, der afgør hvilken linje, der er den bedste. Man skal også tage højde for at et forløb af flere sving kan have ganske alvorlig indflydelse på den optimale linje gennem hvert af svingene. F.eks kan det i to efterfølgende 90 graders sving, nogen gange betale sig at bremse senere til første sving og lave et tidligt apex, for at bløde begge sving ud og kunne lave et sent apex i det andet. På den måde får man lavet de 2 sving til 1 langt sving, og man får lagt punktet hvor man har lavest hastighed, midt i svinget, hvor det er allersværest for modstanderne at overhale.

Det kan være en god idé, at tegne et billede af banen og mentalt gennemgå hvert sving på banen, hvor skal der bremses, hvor skal der drejes, og hvor skal der gives gas. Her kan Google Earth hjælpe dig med nøjagtigt kort over banerne. Siden her linker selv til satellit billeder af banerne i Danmark under klubbernsiderne.

Kig engang på videoen her, og lig mærke til hvordan kørere helt nøjagtigt får lavet en langsommere og senere indstyrring til svinget og først rammer sit apex 2/3 igennem svinget og derfor trækker yderligere fra konkurrenten bag ham.

Gokart bremsesystem

Det er en af de rareste fornemmelser i verden, når man stille og roligt kan glide op på indersiden af en konkurrent, ens kart er halvt sidelæns med skrigende dæk, mens elegant justere bremsepedalen og stjæler linjen. Så føles det som om verden går i slowmotion og man selv er en racer gud.

Det er her forskellen ligger på en nogenlunde hurtig kører og en rigtig hurtig kører. De hurtige er de der tør lege med indbremsningen og ikke er bange for at angribe svingene. Det er når man angriber de hurtigere sving og mærker hvordan gokarten reagere, skrider, hvor lidt rattet faktisk skal drejes, og hvor meget man egentlig styrer karten med bremsen, gassen og kroppen.

Gokarter er følsomme køretøjer. Det siger sig selv, med en totalvægt på 150-175kg og en kører, der vejen 60-90kg. har det rigtig meget at sige, hvor du sidder i karten og hvordan du bevæger dig under kørsel. Eller ofte rettere, hvor lidt du bevæger dig.

For virkelig at kunne udforske bremseeffekten og kartens bremseevner, skal man smide alt frygt for at låse baghjulene over skuldren. Der er ingen grund til at vær flov over en rutshje tur her. Hvis nogen griner eller håner dig efter du har “leget” med bremsezoner og kørt af 5 omgange i træk, så tænk kun på at du nu er igang med at øve dig i noget, som de end ikke har fattet endnu. Karten er et din tjener og du skal styre den og vise den hvem der bestemmer.

1. Vælg et skarpt sving, der ligger lige efter en kort langside, så du ikke starter med det hurtigste sving på banen.
2. Vælg et bremsepunkt, der ligger lidt tidligere end du plejer.
3. Kør hen til svinget som du plejer, men kør lidt længere væk fra kanten.
4. Kør fuld gas hen til dit tidligere bremsepunkt og så tramper du på bremsepedalen
5. Du skal have højre fod af gassen men du tramper på bremsen. Du skal virkelig hamre bremsen. Det du vil er at låse baghjulene i et kort øjeblik, og det skal gøres pludseligt.
6. Efter du har blokeret slipper du bremsen roligt og regulere trykket, så du styrer udskridning mere med bremsen end med rattet. Hvis du slipper bremsen for meget, så vil gokarten springe tilbage til lige linje igen, så vær forberedt på at det vil ske i starten.

Når du rammer bremsepedalen skulle du gerne mærke en eller flere af følgende effekter:
-  Karten skrider ud og du er nødt til at slippe bremsen for at bevare kontrollen
-  Dækkene begynder at skrige
- Motorens omdrejninger dropper pludseligt, køre man uden kobling (det eneste rigtige i en kart), så er motoren faktisk halt slået i stå.
Hvis du ikke oplever nogen af de effekter, så bremser du ikke hårdt nok. Omvendt, hvis du allerede bremser alt hvad du kan og stadig ikke oplever nogen af de nævnte effekter, så skal du have kontrolleret dine bremser, for så virker de ikke.

Hvis du bliver ved med at spinne rundt, så er det fordi du holder blokeringen for længe og skal slippe pedalen tidligere.

Teknikken kræver øvelse og masser af timing, men når du kan kontrollere denne manøvre, så har du karten totalt i din magt.

[googlevideo=http://video.google.com/googleplayer.swf?docid=-4976841391811457612&hl=en&fs=true]

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=uRqN1ro1EAw]

POP, Formel Yamaha og National A 100cc gokarter bruger sammen kædetype RK 219 og tæt på samme gearing. Den optimale gearing kan variere meget fra bane til bane. Jeg har altid hørt at den optiamle gearing skulle være den, hvor motoren rammer top omdrejninger for enden af langsiden. Men det er langt fra altid sandheden.

Hvis der f.eks. er en del skarpe sving på banen hvor en god omgangstid kræver maksimum acceleration, så er det vigtigere med en kort gearing. Så rammer du måske topfart midt på langsiden, men du kan accelerere meget hurtigere ud af de langsomme sving, og måske hente 1-2 sekudner i hver af disse sving ift. det ene sekund du måske taber på langsiden.

Grundreglen man skal huske er:

Mindre motortandhjul og større bagtandhjul = bedre acceleration og langsommere topfart
Større motortandhjul og mindre bagtandhjul = dårligere acceleration og højere topfart

Nå man regner gearingen ud, så udregner man hvor mange omdrejninger motoren tager, for hver omdrejning af baghjulet. Det går man ved at dividere antaller af tænder på bagtandhjulet med antallet af tænder på motortandhjulet.
9 motortandhjul og 90 bagtandhjul = 10 (god acceleration, lav topfart)
10 motortandhjul 75 bagtandhjul = 7,5 (dårligere acceleration, høj topfart)

Altså, jo højere tallet, jo højere gearing, jo bedre acceleration og lavere topfart.

Du kan sagtens bruge lettere slidte tandhjul, sammen med en ny kæde, men brug aldrig en slidt kæde med nye tandhjul. Kæden slid gør ledene længere og kæden vil derfor ikke passe ned mellem tænderne. Det slider voldsomt på tandhjulene. Du bør kontrollere din kædes slid som vist i videoen.

Det er ikke alle der har en garage med plads til flere gokarter, der kan holde, nypolerede og raceklare og tage sig godt ud på hver deres kart-vogn. Men hvad gør man så? For mig og min svoger var svaret ikke så fjernt: Man bygger da bage en gokart trailer.

2 karts, den øverste på hylder og med ekstre dæk hylde

Men hvordan indretter og bygger man sådan en trailer, så man også kan bruge den som opbevaring? Vi startede med at søge på Google Image search indtil vi havde fundet en 4-5 designs, som vi mente kunne bruges. Fra starten var det klart at Det optimale design ville være en trailer på omkring 160cm i bredden. Jeg har selv kun en Suzuki Alto og den må kun trække 750kg med bremser. Desuden er grænsen for hvornår man skal bruge trailerkort på de samme 750kg.

Vi ville også lave et design hvor den øverste kart står på 2 hylder. Så kan der mellem hylderne være fri højde fra bunden af traileren og op til loftet, så man kan bruge traileren til andet end bare gokarter. Oprindeligt var idéen med hylderne, en idé jeg havde fra Formel 1 teams’ trailere, hvor de har 3 F1 racere i en anhænger.

Så var det bare igang med at søge nettet igennem for billeder og tage billeder på gokart banerne af andres trailere. Der er ikke noget, der ikke kan blive bedre af god research. Et af vores research billeder her til højre og vi blev hurtigt enige om, at det var noget i den stil vi ville bygge. Der skulle også være plads til en benzin dunk i rimelig størrelse, kartvogne og værktøj foran gokarterne.

Trailer først svejset, siden sandblæst og her malet.

Nu kendte vi målene og så gik vi igang med at lede efter brugte trailere, der havde de mål vi skulle bruge, men det viste sig hurtigt at være svært. Vi endte på en under trailer ophugger farm i nærheden af Vinderup nord for Skive, hvor en halv fuld skævbenet grønlænder lige pegede os i en retning ud over en hel mark fyldt med kaserede trailere. Vi fandt den vi skulle bruge og slap afsted med den for 1.500 kr. Der var ingen bund i den og stellet var revnet flere steder, men vi skulle alligevel skille den næsten komplet ad og give den en ny aksel med bremser.

Kassen er bygget op af 12mm krydsfiner plader. Det er billigt og når det er malet med en god træ beskytter, så holder det længe. Det er i alt blevet til ca. 7.000 for trailer, materialer, nye lygter og maling. Oven i det kom at vi måtte købe en ny aksel med brems, da den gamle ikke duede til noget som helst længere. En helt ny aksel med bremser og kabler fik vi hentet hjem fra jydekrogen.dk til 3.500 kr.

Så kommer vi til det sjove, nemlig kontrruktionen af kassen og de smarte idéer som vi fik implementeret. Da traileren er bred, ligger gulvet i kassen over hjulene. Det er en højde, der fungere fint, som arbejdebord, hvor man kunne have en gokart stående på bagklappen. Så i stedet for at lade klappen åbne fra toppen, så beholdt vi de originale hængsler i bunden og monterede 2 “hængende” ben på bagklappen. På den måde kan man endda stå på klappen, når den øverste kart, skal bæres ned. den fungere også fint som trinbræt, når man skal have gokarten, der er gjort plads til på taget af traileren ned.

Den færdige trailer, med hylder, halvtag og klap-bord

Ud over det har vi lavet en dør i siden på traileren. Eller rettere et hul. For i stedet for at lave en dør for hullet, så har vi monteret en hel krydsfiner plade i klaverhængsler, så den kan lukkes op som et slags halvtag.

En sidste finesse, som man desværre ikke kan se på billedet, er at vi har lavet en hylde oven på akslerne, hvor 2 gokartvogns stel kan ligge. Det betyder nu at det eneste vi har inde i traileren er benzin, værktøj og stængerne til gokartvognene. Det giver masser af plads og gør det nemt at holde orden og pakke ud og sammen igen, når man ankommer og skal hjem fra banen.

Traileren er sikret ved at bruge hængelåse i de 4 trailer beslag, der bruges til at lukke halv-taget og bagklappen.

En samlet regning på omkring 11.000 kr. For en trailer, der idag er 2 år gammel og fremstår som ny. Den får en klat træbeskytter hver sommer, når vejret er godt. Der er selvfølgelig brugt rigtig mange arbejdstimer, men det er jo ikke så vigtigt, når man syns om arbejdet og resultatet er i orden. Lignende trailere er set på nettet brugte til 18-20.000 kr. og nye trailere fra 25 til 40.000 kr. Sparet: 7-19.000 kr. Det rækker til en motor eller to.

Er stellet skævt?

Er stellet skævt?

Her er jeg selv igang med at kontrollere om stellet er skævt på en af mine gamle gokarts. Min simple fremgangsmetode, der ikke tager meget mere end 2 minutter, er at finde et sted hvor gulvet er fladt. Du skal bruge:

• Fladt gulv
• 2 planker/bradder

Jeg ved selvfølgelig at gulvet er fladt her, men eller kan man jo lige kontrollere det med et vatterpas. Hvis gulvet er i vatter på bade kryds og tværs, så er det også så fladt som det behøver at være. Så er det af med hjulene og stil stellet ovenpå bradderne, der er placeret på tværs af gokarten. Bradderne placeres symetrisk, så samme punkt på stellet har kontakt med bradderne i begge sider. Bradderne skal sikre at det ikk er skruer, tandhjul og diverse monteringsbøjler, der har kontakt med gulvet, men kun stellet, der står på bradderne. Når det er sat op nogenlunde som på billedet, skal gokarten helst ikke vippe. Vipper den fra side til side, så er stellet skævt og gokarten vil køre asymetrisk og trække til den ene eller den anden side, når den triller og burde køre lige ud.

Hvis du har haft baghjulslejerne løsnet på noget tidspunkt, kan det have vredet stellet og du bør derfor teste stellet bøde mens baghjulslejerne er løsnede og mens skruerne til lejerne er spændte.

Et skævt stel kan rettes op, men der bør bruges en kombination af varme og tryk og ikke bare tryk alene. Uden varme, vil stellet søge tilbage til den skæve form, når det bliver udsat for belastning under kørsel.

Justeling af akselafstand og styrestænger

Er akselafstanden ens?

Målet er at justere styrestængerne så der er lige langt mellem bagaksel og foraksel i begge sider. Drej rattet til midten og fikser det med en klemme, tape eller en tang. Jeg har selv en tang som jeg kan spænde fast på plastik lejet, der hvor rat stammen løber igennem lige under rattet. Når tangen trykker let på plastikken kan rattet ikke drejes uden at der virkelig bruges kræfter. Nu bruger man et ganske almindeligt målebånd til at måle afstanden i begge sider. Hvis den ikke er den samme, løsner man møtrikkerne på selve styrestangen, så selve stangen frit kan drejes. Styrestangen drejes, det gør den enten længere eller kortere, indtil afstanden fra bagaksel til foraksel er ens. Så spændes møtrikkerne igen kontra mod styrestangen, så den er fikseret.

Hvis opgaven er løst korrekt og eventuel caster/camber vinkel justering også er ens i begge sider, så vil gokarten nu køre ligeud, når man slipper rattet.

Peger forhjulene også ens fremad?

Den sidste ting, der skal kontrolleres er knibning af forhjulene. Peger de nu en lille smule udad eller indad?

Hvis hjulene peger en smule udad bliver gokarten retningsstabil og får god balance på langsiden. Peger hjulene en smule indad, vil karten reagere hurtigt på indstyrring og dreje kraftigt ind i sving, men den vil virke en smule ustabil, når det går hurtigt ligeud.

Peger forhjulene ud- eller indad?

For at kontrollere dette, kan du enten som på billedet bruge rigtige sporrings skiver, eller du kan bruge en sæt fælge uden dæk monteret. Du kontrollere indstillingerne ved at måle afstanden mellem fælgkanten eller sporringsskiven på både forsiden og bagsiden. Hvis målet er ens, har du ingen knibning. Hvis der er længere for forkanten end bagkanten, så peger hjulene en udad. Hvis der er kortere mellem forkanterne end bagkanterne, så peger hjulene indad.

Kontroller karten for fejl og problemer inden du starter

Der er en bagside af medaljen med 100cc karts uden kobling: De skal skubbes igang. Hvor mange gange har man ikke stået helt blå i hovedet, fordi karten ikke vil starte. Den nemeste måde at undgå problemerne på er at huske en simpel check liste, så du er sikker på alt virker og er klar, inden du begynder af spilde kræfterne.

1. Er der tænding?
2. Er der brandstof og er brandstoftilførslen i orden?
3. Er der kompression?

Brandstoftilførslen kan være forhindret af beskidte filtre eller utætte slanger. Brandstof slanger kan sagtens være utætte uden, at der drypper eller løber brandstof ud, men derfor kan luft stadig slippe ind.

Tændrøret skal give en klar og tydelig gnist, allerede ved relativt lave omdrejninger. Afmonter tændrøret og hold det mod topstykket, væk fra tændrørs hullet. Ligger du tændrøret i hullet risikere du at gnisten tænder brandstof dampe og det kan føre til voldsomme forbrændinger. Så drejer du baghjulet rundt og holder øje med om du kan se en tydelig blå/hvid gnist fra tændrøret. Tændrøret skal helst have en farve i en brun eller grå nuance, som beton og ikke være fugtigt eller tilsodet.

Læs resten af guiden: Start din gokart.

Erfaring siger mig at der er RIGTIG mange, der har problemer med at montere og afmontere dæk. Men det er slet ikke så svært. Man behøver heller ikke avanceret værktøj, men det hjælper at have noget at presse dækket ned over fælgen med i starten. Montering er mere et spørgsmål om teknik, end det er et spørgsmål om udstyr. Smarte dækjern kan gøre det lettere, men man kan montere dækket hurtigere med fingerne og lidt kno-fedt.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=fGgdy3fRCbM]

Videoen her viser præcis den mest effektive og billigste måde at køre det på. Erstat selv hans evencerede “bead-breaker” med endten alm. billigt dækjern eller en lidt mere avanceret dækpresse f.eks Dino’s dæk afmonteringsapperat