Hold rattet stille. Farten ligger i en rolig kørerstil

“Jeg prøver altid at køre så flydende som muligt. Når jeg drejer ind i et sving, så drejer jeg kun lige nøjagtigt rattet nok, til at nå ind til apex og jeg er altid opnærksom på at holde rattet så roligt og centreret, som muligt.”
- David Forè, flere gange karting verdensmester.

David Forè rammer prikken over i’et og opsummere hele filosofien bag den perfekte kørestil i denne korte beskrivelse. Det er hele målet for enhver karting kører og hele pointen i alt motorsport: At have total kontrol over køretøjet med så lidt bevægelse som muligt. Drej så lidt som muligt på rattet og hold det centreret i så lang tid som muligt. Når du ser Formel 1, hører du ofte Tom Kristensen og Nicolas Kiesa kommentere på hvor roligt en given kører kan holde rattet. Lig mærke til kørestilen hos Vettel, Webber eller Hamilton. Når de tager pole position, er det altid på den omgang hvor de bevæger rattet helt roligt og så lidt som muligt. Men det er ikke nemt at forklare hvad det vil sige at køre flydende, uden at forklare hvordan en racerkører kører flydende.

Det er nemt at køre flydende. Selv min svigermor kører flydende, når hun køre til supermarkedet.

Alle kan køre flydende og køre langsomt. Det er ikke det at bevæge rattet langsomt og præcist der er svært i sig selv. Det er når karten er helt ude på grænsen og du forsøger at presse farten ud af den, at den flydende kørestil ryger ud af vinduet. Det er der et række årsager til:

• Manglende kræfter og udholdenhed
• Kørere føler ofte, at det for at køre hurtigere, skal levere en større indsats og den skal leveres gennem rattet
• Manglende præcision med højre fod, føre til korrigeringer og flere styreudslag
• Føreren mangler fornemmelse for kartens tyngdepunkt og hvordan det bevæger sig i svingene

Den første nøgle til flydende kørestil er styrke og udholdenhed

I begyndelsen er det hårdt arbejde at køre flydende. At holde rattet lige i et sving, er imod kartens vilje, og det tærer på kræfterne. Det kræver faktisk en mindre indsats at lade karten skride hele svinget rundt og holde sig til kontra styring. Men der er godt nyt, for når først du har lært at begrænse udskridningen og har fornemmelse for kartens tyngdepunkt, så bliver det hele meget nemmere. Men det kræver masser af træning og fysisk overskud.

Brug indsatsen til træning væk fra banen og ikke til rat-boksning på banen

Som nævnt kræver det styrke at være kunne være nøjagtig, når gokarten flyver rundt på banen og G-kræfterne hiver og flår i dine arme og ben. Men det er her, at du skal bruge dine kræfter på at sidde stille. Udenfor banen kan du bruge din energi på at træne, så du kan blive endnu bedre til at sidde stille i gokarten.

En nøjagtig højrefor på gaspedalen bestemmer hvor flydende du kan køre

Hvis du har problemer med at holde rattet i ro, ligemeget hvor mange kræfter du bruger og hvor meget du koncentrerer dig, så bør du nok fokusere lidt på foden på gaspedalen. Hvis du er aggressiv med gassen og prøver at komme for tidligt på gassen, så vil karten skride ud, og du kommet til at skulle dreje rattet for at rede udskridningen. Kom roligt og progressivt på gassen, i steddet for at hakke pedalen i bund og håbe på det bedste.

En hurtig korklaring på tyngdepunktet og forskydningen af det i svingene

Når karten bremser flyttes tyngdepunktet fremad og vægten på forhjulene øges. Når karten drejer til højre, forskydes tyngdepunktet til venstre og de yderste hjul belastet med mere vægt. Når karten accelererer ryger vægten over på baghjulene.

Sådan fungere karten når du drejer

Når du drejer ind i svinget er det i første omgang caster-løfte-effekten, der løfter det inderste baghjul, fordi tyngdepunktet er flyttet fremad, mens du bremser. Når du er igang med svinget, flyttes tyngdepunktet til ydersiden og det er nu der udvendige tyngdepunkt, der søger for at holde det inderste baghjul løftet. Det sker ikke pga. caster, for du holder jo rattet lige, men fordi forenden af stellet er blødere end bagenden, og derfor vrider tyngdepunktet dit stel en smule.

Det er præcis det vrid, der tillader dig og David Forè at holde rattet lige det meste af vejen igennem svinget. Når først vægten er på den yderste hjul, og du er drejet ind i svinget, så bøjer vægten dit stel en lille smule og fysikkens love dikterer, at karten kan ikke lade være med at løfte det inderste hjul. Det gør at man kan få karten til at dreje uden at bevæge rettet synderligt.

Sådan tager du svinget skridt-for-skridt

1. Brems lidt før og slip gradvist bremsen i takt med at svinget kommer nærmere
2. Før du drejer helt ind i svinget, så begynd langsomt og forsigtigt at at dreje på rattet. Nærmest som du ville gøre hvis der var slør i styretøjet.
3. Begynd langsomt at dreje ind i svinget og forestil dig at du i stedet for at dreje rattet, flytter tyngdepunktet roligt og præcist til ydersiden af gokarten. Og forestil dig nu hvordan forenden af stellet vrider mens du flytter vægten.
4. Når du har drejet rattet nok til at karten drejer ind i svinget, så hold rattet i samme vinkel indtil du når apex. Nu har belastet de yderste hjul maksimalt og ydersiden af gokarten er spændt op som en fjeder. Hvis du drejer for meget på rattet nu, så overbelaster du fjederen, eller den giver slip og frigiver sin energi pludselig, og svinget bliver ødelagt.
5. Når du kommer forbi apex begynder du langsomt af aflaste fjederen, ved at rettet op på rattet. Nu lader du langsomt det inderste baghjul nå asfalten igen, og mens det sker, mærker du hvordan vejgrebet stiger og du kan give mere og mere gas og accelere væk mod næste sving.

Hvis du hele tiden forestiller dig gokartens stel som en fjeder, som du er nødt til at spænde og af-spænde langsomt. Alle pludselige bevægelser, kontrastyrring, vil få fjederen til at knække eller svirpe, så det ødelægger svinget. Så er du klar til at give den gas og være i fuld kontrol.

For at kunne beskrive et sving, deler racerkrere alle sving kan deles om i flere afsnit. Som udgangspunkt bestr alle sving af 3 afsnit: Ingangen, midten og udgangen.
Der er ogs 2 punkter i svinget, som man bruger til at betegne specifikke jeblikke i gennemkrslen af et sving: Indgangspunktet og apex.
Der er ogs andre ting vi skal sl fast: Jo mindre du drejer p rettet, jo hurtigere kan du kre. Det giver sig selv, at ligeud er det hurtigste, her drejer du overhovedet ikke p rettet. Hrnle sving er de langsomste, her drejer du rattet meget. S for linjen i alle sving glder det, at jo mindre du drejer, jo hurtigere tager du svinget.

Klik p billeder for at se strre diagram

Indgangen
Indgangen til et sving bestr af nedbremsningen og det stykke af svinget hvor du drejer rattet og styrer mod indersiden af banen. Det punkt hvor du begunder at dreje rettet er dit indgangspunkt. Hvor tidligt eller hvor sent du ligger det indgangspunkt, har betyrning for hvor hurtigt du kan kre gennem svinget, og frem for alt, hvor hurtigt du krer efter svinget.

Midten
Midten af svinget eller apex, er det punkt hvor din gokart rr indersiden af svinget. Et sving kan vre s langt og med varierende bugning at der kan vre flere apex i svingets forlb.

Udgang
Udgangen er delen af svinget efter du har rrt indersiden, hvor du giver gas og lader gokarten drive ud mod ydersiden af banen.

Tidligt apex
Et tidligt indgangspunkt, gr starten af svinget bldere og du kan bremse senere. Det er ofte denne fremgangsmetode du vil bruge, hvis du ligger p indersiden af en konkurrent, som du prver at udbremse. Den tidlige indstyrring og det tidlige apex, har dog den ulempe at udgange af svinget bliver skarpere og dermed langsommere.

Sent apex
Et sent indgangspunkt og en sen apex, favorisere kretjstyper med drligere accelerationsegenskaber. Der bremses ved det normale bremsepunkt, men der bremses og kres ligeud en smule lngere end normalt, fr der drejes skarpere og langsommere ind. Teknikken tillader at man giver gas allerede inden apex. Derfor opnr man hjere udgangshastighed. Det sene indstyrringspunkt og sene apex er en god teknik i sving inden en langside.

Ideal linjen
Man kunne tro at dette er den hurtigste linje, men i langt de fleste sving eller kombinationer er ideal linjen ikke den optimale linje. Ideal linjen er den linje der tillader kretjet at opretholde den hjest mulige fart i alle dele af svinget. Men indgangshastigheden er lavere end ved det tidlige apex, og udgangshastigheden er lavere end det sene apex. Ideal linjen er dog oftest hurtigst i enkeltstende sving. Det er frst i ttte svingkombinationer eller langsomme hrnle, at de andre svingteknikker kan vinde store mngder af tid.

Ross Bentley, Speed Secrets

Det er jo dt, det hele handler om. Hvem kan finde den hurtigste vej rundt p banen. Her er det selvflgelig at trning p banen er den bedste vej frem, men det er altid godt at have en id om hvad der skal arbejdes med. Man kan lse vejledninger og artikler p nettet, eller g i boghandler og kbe bger. Her er f.eks Ross Bentleys: “Speed Secrets”, en af verdens bedste racer bger. Det er en hyggelig sag p 160 sider, der fortller om alle aspekter af motorsport og det at vre en hurtig racerkrer.

Et sving bestr af 3 dele. Indgangen til svinget, fra hvor man begynder at dreje rattet. Midten eller apex, hvor rattet holdes stabilt. Til sidst udgangen, hvor rattet drejes mindre og man igen giver mere gas. Ideal linjen eller “the racing line”, er den hurtigste vej, rundt p banen. Det er den linje der tillader bilen at opretholde den hjest mulige gennemsnitsfart.
Derfor har kretjets karakteristika ogs en stor indflydelse p linjen. Hvis man kre en bil med mange hestekrfter og hj downforce og vindmodstand, s er den karakteristiske linje, med Apex i midten, den hurtigste vej gennem alle sving. I 90 graders venstre sving, starter man s langt ude i hjre side af vejen som muligt. Man drejer ind i svinget, nr en fast drejning af rettet, sender bilen i en symetrisk bue gennem svinget, hvor buen tangere indersiden af svinget (venstre side af vejen), midt i svinget, og igen tangere vejens hjre side.

Ideal linjen, the racing line

I en gokart hvor man har frre hestekrfter og drligere bremser, er linjerne helt anderledes end dem, man ser i Formel 1 i TV. Her er det ofte en fordel at bremse yderligere ned og vente med at dreje ind i svinget og bruge det man kalder et sent Apex. P den mde kan man accelere langt tidligere og n langt hjere fart p den efterflgende langside. Den fart man taber ved at bremse lngere kan vre 5-6km/t over en strkning p 2-3 meter. Hvor man vinder 3-4km/t over strkninger p 50-100m og op til hele langsidens lngde. Det kan betyde hele sekunder i forskel p omgangstiden.

Men det er ikke alene gokartens mangel p krfter, der afgr hvilken linje, der er den bedste. Man skal ogs tage hjde for at et forlb af flere sving kan have ganske alvorlig indflydelse p den optimale linje gennem hvert af svingene. F.eks kan det i to efterflgende 90 graders sving, nogen gange betale sig at bremse senere til frste sving og lave et tidligt apex, for at blde begge sving ud og kunne lave et sent apex i det andet. P den mde fr man lavet de 2 sving til 1 langt sving, og man fr lagt punktet hvor man har lavest hastighed, midt i svinget, hvor det er allersvrest for modstanderne at overhale.

Det kan vre en god id, at tegne et billede af banen og mentalt gennemg hvert sving p banen, hvor skal der bremses, hvor skal der drejes, og hvor skal der gives gas. Her kan Google Earth hjlpe dig med njagtigt kort over banerne. Siden her linker selv til satellit billeder af banerne i Danmark under klubbernsiderne.

Kig engang p videoen her, og lig mrke til hvordan krere helt njagtigt fr lavet en langsommere og senere indstyrring til svinget og frst rammer sit apex 2/3 igennem svinget og derfor trkker yderligere fra konkurrenten bag ham.

Gokart bremsesystem

Det er en af de rareste fornemmelser i verden, nr man stille og roligt kan glide op p indersiden af en konkurrent, ens kart er halvt sidelns med skrigende dk, mens elegant justere bremsepedalen og stjler linjen. S fles det som om verden gr i slowmotion og man selv er en racer gud.

Det er her forskellen ligger p en nogenlunde hurtig krer og en rigtig hurtig krer. De hurtige er de der tr lege med indbremsningen og ikke er bange for at angribe svingene. Det er nr man angriber de hurtigere sving og mrker hvordan gokarten reagere, skrider, hvor lidt rattet faktisk skal drejes, og hvor meget man egentlig styrer karten med bremsen, gassen og kroppen.

Gokarter er flsomme kretjer. Det siger sig selv, med en totalvgt p 150-175kg og en krer, der vejen 60-90kg. har det rigtig meget at sige, hvor du sidder i karten og hvordan du bevger dig under krsel. Eller ofte rettere, hvor lidt du bevger dig.

For virkelig at kunne udforske bremseeffekten og kartens bremseevner, skal man smide alt frygt for at lse baghjulene over skuldren. Der er ingen grund til at vr flov over en rutshje tur her. Hvis nogen griner eller hner dig efter du har “leget” med bremsezoner og krt af 5 omgange i trk, s tnk kun p at du nu er igang med at ve dig i noget, som de end ikke har fattet endnu. Karten er et din tjener og du skal styre den og vise den hvem der bestemmer.

1. Vlg et skarpt sving, der ligger lige efter en kort langside, s du ikke starter med det hurtigste sving p banen.
2. Vlg et bremsepunkt, der ligger lidt tidligere end du plejer.
3. Kr hen til svinget som du plejer, men kr lidt lngere vk fra kanten.
4. Kr fuld gas hen til dit tidligere bremsepunkt og s tramper du p bremsepedalen
5. Du skal have hjre fod af gassen men du tramper p bremsen. Du skal virkelig hamre bremsen. Det du vil er at lse baghjulene i et kort jeblik, og det skal gres pludseligt.
6. Efter du har blokeret slipper du bremsen roligt og regulere trykket, s du styrer udskridning mere med bremsen end med rattet. Hvis du slipper bremsen for meget, s vil gokarten springe tilbage til lige linje igen, s vr forberedt p at det vil ske i starten.

Nr du rammer bremsepedalen skulle du gerne mrke en eller flere af flgende effekter:
- Karten skrider ud og du er ndt til at slippe bremsen for at bevare kontrollen
- Dkkene begynder at skrige
- Motorens omdrejninger dropper pludseligt, kre man uden kobling (det eneste rigtige i en kart), s er motoren faktisk halt slet i st.
Hvis du ikke oplever nogen af de effekter, s bremser du ikke hrdt nok. Omvendt, hvis du allerede bremser alt hvad du kan og stadig ikke oplever nogen af de nvnte effekter, s skal du have kontrolleret dine bremser, for s virker de ikke.

Hvis du bliver ved med at spinne rundt, s er det fordi du holder blokeringen for lnge og skal slippe pedalen tidligere.

Teknikken krver velse og masser af timing, men nr du kan kontrollere denne manvre, s har du karten totalt i din magt.