Rigtig Karting

For at kunne beskrive et sving, deler racerkørere alle sving kan deles om i flere afsnit. Som udgangspunkt består alle sving af 3 afsnit: Ingangen, midten og udgangen.
Der er også 2 punkter i svinget, som man bruger til at betegne specifikke øjeblikke i gennemkørslen af et sving: Indgangspunktet og apex.
Der er også andre ting vi skal slå fast: Jo mindre du drejer på rettet, jo hurtigere kan du køre. Det giver sig selv, at ligeud er det hurtigste, her drejer du overhovedet ikke på rettet. Hårnåle sving er de langsomste, her drejer du rattet meget. Så for linjen i alle sving gælder det, at jo mindre du drejer, jo hurtigere tager du svinget.

Klik på billeder for at se større diagram

Indgangen
Indgangen til et sving består af nedbremsningen og det stykke af svinget hvor du drejer rattet og styrer mod indersiden af banen. Det punkt hvor du begunder at dreje rettet er dit indgangspunkt. Hvor tidligt eller hvor sent du ligger det indgangspunkt, har betyrning for hvor hurtigt du kan køre gennem svinget, og frem for alt, hvor hurtigt du kører efter svinget.

Midten
Midten af svinget eller apex, er det punkt hvor din gokart rør indersiden af svinget. Et sving kan være så langt og med varierende bugning at der kan være flere apex i svingets forløb.

Udgang
Udgangen er delen af svinget efter du har rørt indersiden, hvor du giver gas og lader gokarten drive ud mod ydersiden af banen.

Tidligt apex
Et tidligt indgangspunkt, gør starten af svinget blødere og du kan bremse senere. Det er ofte denne fremgangsmetode du vil bruge, hvis du ligger på indersiden af en konkurrent, som du prøver at udbremse. Den tidlige indstyrring og det tidlige apex, har dog den ulempe at udgange af svinget bliver skarpere og dermed langsommere.

Sent apex
Et sent indgangspunkt og en sen apex, favorisere køretøjstyper med dårligere accelerationsegenskaber. Der bremses ved det normale bremsepunkt, men der bremses og køres ligeud en smule længere end normalt, før der drejes skarpere og langsommere ind. Teknikken tillader at man giver gas allerede inden apex. Derfor opnår man højere udgangshastighed. Det sene indstyrringspunkt og sene apex er en god teknik i sving inden en langside.

Ideal linjen
Man kunne tro at dette er den hurtigste linje, men i langt de fleste sving eller kombinationer er ideal linjen ikke den optimale linje. Ideal linjen er den linje der tillader køretøjet at opretholde den højest mulige fart i alle dele af svinget. Men indgangshastigheden er lavere end ved det tidlige apex, og udgangshastigheden er lavere end det sene apex. Ideal linjen er dog oftest hurtigst i enkeltstående sving. Det er først i tætte svingkombinationer eller langsomme hårnåle, at de andre svingteknikker kan vinde store mængder af tid.

Ross Bentley, Speed Secrets

Det er jo dét, det hele handler om. Hvem kan finde den hurtigste vej rundt på banen. Her er det selvfølgelig at træning på banen er den bedste vej frem, men det er altid godt at have en idé om hvad der skal arbejdes med. Man kan læse vejledninger og artikler på nettet, eller gå i boghandler og købe bøger. Her er f.eks Ross Bentleys: “Speed Secrets”, en af verdens bedste racer bøger. Det er en hyggelig sag på 160 sider, der fortæller om alle aspekter af motorsport og det at være en hurtig racerkører.

Et sving består af 3 dele. Indgangen til svinget, fra hvor man begynder at dreje rattet. Midten eller apex, hvor rattet holdes stabilt. Til sidst udgangen, hvor rattet drejes mindre og man igen giver mere gas. Ideal linjen eller “the racing line”, er den hurtigste vej, rundt på banen. Det er den linje der tillader bilen at opretholde den højest mulige gennemsnitsfart.
Derfor har køretøjets karakteristika også en stor indflydelse på linjen. Hvis man køre en bil med mange hestekræfter og høj downforce og vindmodstand, så er den karakteristiske linje, med Apex i midten, den hurtigste vej gennem alle sving. I 90 graders venstre sving, starter man så langt ude i højre side af vejen som muligt. Man drejer ind i svinget, når en fast drejning af rettet, sender bilen i en symetrisk bue gennem svinget, hvor buen tangere indersiden af svinget (venstre side af vejen), midt i svinget, og igen tangere vejens højre side.

Ideal linjen, the racing line

I en gokart hvor man har færre hestekræfter og dårligere bremser, er linjerne helt anderledes end dem, man ser i Formel 1 i TV. Her er det ofte en fordel at bremse yderligere ned og vente med at dreje ind i svinget og bruge det man kalder et sent Apex. På den måde kan man accelere langt tidligere og nå langt højere fart på den efterfølgende langside. Den fart man taber ved at bremse længere kan være 5-6km/t over en strækning på 2-3 meter. Hvor man vinder 3-4km/t over strækninger på 50-100m og op til hele langsidens længde. Det kan betyde hele sekunder i forskel på omgangstiden.

Men det er ikke alene gokartens mangel på kræfter, der afgør hvilken linje, der er den bedste. Man skal også tage højde for at et forløb af flere sving kan have ganske alvorlig indflydelse på den optimale linje gennem hvert af svingene. F.eks kan det i to efterfølgende 90 graders sving, nogen gange betale sig at bremse senere til første sving og lave et tidligt apex, for at bløde begge sving ud og kunne lave et sent apex i det andet. På den måde får man lavet de 2 sving til 1 langt sving, og man får lagt punktet hvor man har lavest hastighed, midt i svinget, hvor det er allersværest for modstanderne at overhale.

Det kan være en god idé, at tegne et billede af banen og mentalt gennemgå hvert sving på banen, hvor skal der bremses, hvor skal der drejes, og hvor skal der gives gas. Her kan Google Earth hjælpe dig med nøjagtigt kort over banerne. Siden her linker selv til satellit billeder af banerne i Danmark under klubbernsiderne.

Kig engang på videoen her, og lig mærke til hvordan kørere helt nøjagtigt får lavet en langsommere og senere indstyrring til svinget og først rammer sit apex 2/3 igennem svinget og derfor trækker yderligere fra konkurrenten bag ham.

Gokart bremsesystem

Det er en af de rareste fornemmelser i verden, når man stille og roligt kan glide op på indersiden af en konkurrent, ens kart er halvt sidelæns med skrigende dæk, mens elegant justere bremsepedalen og stjæler linjen. Så føles det som om verden går i slowmotion og man selv er en racer gud.

Det er her forskellen ligger på en nogenlunde hurtig kører og en rigtig hurtig kører. De hurtige er de der tør lege med indbremsningen og ikke er bange for at angribe svingene. Det er når man angriber de hurtigere sving og mærker hvordan gokarten reagere, skrider, hvor lidt rattet faktisk skal drejes, og hvor meget man egentlig styrer karten med bremsen, gassen og kroppen.

Gokarter er følsomme køretøjer. Det siger sig selv, med en totalvægt på 150-175kg og en kører, der vejen 60-90kg. har det rigtig meget at sige, hvor du sidder i karten og hvordan du bevæger dig under kørsel. Eller ofte rettere, hvor lidt du bevæger dig.

For virkelig at kunne udforske bremseeffekten og kartens bremseevner, skal man smide alt frygt for at låse baghjulene over skuldren. Der er ingen grund til at vær flov over en rutshje tur her. Hvis nogen griner eller håner dig efter du har “leget” med bremsezoner og kørt af 5 omgange i træk, så tænk kun på at du nu er igang med at øve dig i noget, som de end ikke har fattet endnu. Karten er et din tjener og du skal styre den og vise den hvem der bestemmer.

1. Vælg et skarpt sving, der ligger lige efter en kort langside, så du ikke starter med det hurtigste sving på banen.
2. Vælg et bremsepunkt, der ligger lidt tidligere end du plejer.
3. Kør hen til svinget som du plejer, men kør lidt længere væk fra kanten.
4. Kør fuld gas hen til dit tidligere bremsepunkt og så tramper du på bremsepedalen
5. Du skal have højre fod af gassen men du tramper på bremsen. Du skal virkelig hamre bremsen. Det du vil er at låse baghjulene i et kort øjeblik, og det skal gøres pludseligt.
6. Efter du har blokeret slipper du bremsen roligt og regulere trykket, så du styrer udskridning mere med bremsen end med rattet. Hvis du slipper bremsen for meget, så vil gokarten springe tilbage til lige linje igen, så vær forberedt på at det vil ske i starten.

Når du rammer bremsepedalen skulle du gerne mærke en eller flere af følgende effekter:
-  Karten skrider ud og du er nødt til at slippe bremsen for at bevare kontrollen
-  Dækkene begynder at skrige
- Motorens omdrejninger dropper pludseligt, køre man uden kobling (det eneste rigtige i en kart), så er motoren faktisk halt slået i stå.
Hvis du ikke oplever nogen af de effekter, så bremser du ikke hårdt nok. Omvendt, hvis du allerede bremser alt hvad du kan og stadig ikke oplever nogen af de nævnte effekter, så skal du have kontrolleret dine bremser, for så virker de ikke.

Hvis du bliver ved med at spinne rundt, så er det fordi du holder blokeringen for længe og skal slippe pedalen tidligere.

Teknikken kræver øvelse og masser af timing, men når du kan kontrollere denne manøvre, så har du karten totalt i din magt.

[googlevideo=http://video.google.com/googleplayer.swf?docid=-4976841391811457612&hl=en&fs=true]