Rigtig Karting

For at kunne beskrive et sving, deler racerkørere alle sving kan deles om i flere afsnit. Som udgangspunkt består alle sving af 3 afsnit: Ingangen, midten og udgangen.
Der er også 2 punkter i svinget, som man bruger til at betegne specifikke øjeblikke i gennemkørslen af et sving: Indgangspunktet og apex.
Der er også andre ting vi skal slå fast: Jo mindre du drejer på rettet, jo hurtigere kan du køre. Det giver sig selv, at ligeud er det hurtigste, her drejer du overhovedet ikke på rettet. Hårnåle sving er de langsomste, her drejer du rattet meget. Så for linjen i alle sving gælder det, at jo mindre du drejer, jo hurtigere tager du svinget.

Klik på billeder for at se større diagram

Indgangen
Indgangen til et sving består af nedbremsningen og det stykke af svinget hvor du drejer rattet og styrer mod indersiden af banen. Det punkt hvor du begunder at dreje rettet er dit indgangspunkt. Hvor tidligt eller hvor sent du ligger det indgangspunkt, har betyrning for hvor hurtigt du kan køre gennem svinget, og frem for alt, hvor hurtigt du kører efter svinget.

Midten
Midten af svinget eller apex, er det punkt hvor din gokart rør indersiden af svinget. Et sving kan være så langt og med varierende bugning at der kan være flere apex i svingets forløb.

Udgang
Udgangen er delen af svinget efter du har rørt indersiden, hvor du giver gas og lader gokarten drive ud mod ydersiden af banen.

Tidligt apex
Et tidligt indgangspunkt, gør starten af svinget blødere og du kan bremse senere. Det er ofte denne fremgangsmetode du vil bruge, hvis du ligger på indersiden af en konkurrent, som du prøver at udbremse. Den tidlige indstyrring og det tidlige apex, har dog den ulempe at udgange af svinget bliver skarpere og dermed langsommere.

Sent apex
Et sent indgangspunkt og en sen apex, favorisere køretøjstyper med dårligere accelerationsegenskaber. Der bremses ved det normale bremsepunkt, men der bremses og køres ligeud en smule længere end normalt, før der drejes skarpere og langsommere ind. Teknikken tillader at man giver gas allerede inden apex. Derfor opnår man højere udgangshastighed. Det sene indstyrringspunkt og sene apex er en god teknik i sving inden en langside.

Ideal linjen
Man kunne tro at dette er den hurtigste linje, men i langt de fleste sving eller kombinationer er ideal linjen ikke den optimale linje. Ideal linjen er den linje der tillader køretøjet at opretholde den højest mulige fart i alle dele af svinget. Men indgangshastigheden er lavere end ved det tidlige apex, og udgangshastigheden er lavere end det sene apex. Ideal linjen er dog oftest hurtigst i enkeltstående sving. Det er først i tætte svingkombinationer eller langsomme hårnåle, at de andre svingteknikker kan vinde store mængder af tid.

Udlejningsgokart. 4-takts Honda motor. 8,5 HK. Ekstra hårde udlejnings-dæk. Topfart: Sjældent over 50km/t.

Det kan hurtigt blive en lidt kedelig artikel, for det handler kun om et regnestykke. Hvor man stiller nogle betingelser op for sig selv og hvor meget man vil deltage i sporten.

Men lad os sige, at du er vild med at køre gokart. Du ville helst deltage i nogle løb og træne en gang i ugen, så du enten kan prøve dit talent af, eller få afløb for din trang til at køre stærkt.

Den billigste vej ind i Karting, er uden tvivl Formel Yamaha. Ny motor kan erhverves til 4-5.000 kr. og en god brugt kart til formålet, kan fås helt ned til 2.500 kr. og hele beklædningen kan du klare for 1.200 kr. (http://www.rigtigkarting.dk/beklædning/)

Formel Yamaha. 2-takts Yamaha Racing motor. 15 HK v. 10.000 omdr. pr. min. Hårde Racing Slicks. Topfart: over 90km/t.

Så for 8.700 kr. Så har du hvad du skal bruge. Nu skal du bare melde dig ind i en klub og betale for en basis licens, og det kan oftest gøres for omkring 1.700 kr. Så fra du stod med ingenting og nu er klar til at køre gokart i Formel Yamaha klassen har det kostet dig 10.400 kr. Vel og mærket i en gokart, der har ca. 4 gange potentialet af en udlejningskart, har mindst det dobbelte vejgreb og køre dobbelt så stærkt. Det er jo op til en selv hvad det er værd.

Hver weekend træner du nu eller køre løb, fra april til oktober. Det er 32 weekender, for du misser nogen stykker pga. ferie, familie arrangementer osv. Hver træning kørere du aktivt på banen 4 sessioner af 20 minutter. Det vil sige at du på en sæson bruger lidt mere end 42½ time på banen.

I Racehall, Århus. Danmarks største indendørs gokart bane, køre de noget der hedder 2Cheap Sunday. Her får man ½ time for 250 kr. Det må være det billigste udlejningstilbud i DK, da man får den største bane for pengene. Samme tid brug på en sæson, udelukkende på den billige søndags takst: 21250 kr.

Så når du har købt og betalt alt hvad du skal bruge, så har du stadig 10.000 kr. tilbage til benzin og reservedele til din kart. Du kunne sikkert sagtens klemme en helt ny trailer ind, til at have din gokart i.

Den helt store bonus kommer andet år, hvor du har din gokart. Nu har du de 21.250 kr. til benzin og reservedele. Lad os sige, at du bruger 7.000 på reservele og benzin om året. På 2 år har du sparet over 10.000 kr. Og husk at du har fået en mindst dobbelt så hurtig gokart for pengene.

DASU medlemsbladet Autosport

Jeg har i dag modtaget følgende fra Mads Skov:

“Der er kommet en god artikel i Autosportbladet. De har dog sat et forkert telefonnummer i til mig. Vil du måske sætte det rigtige på din hjemmeside? RETTELSE TIL AUTOSPORTBLADET: tlf. nr. til Richard Thøstesen er 22 40 37 42″

Det er hermed gjort og jeg håber alle interesserede, følger rådet i artiklen, og ringer til Richard på det rigtige nummer. Altså 22 40 37 42

Gokart Formel Yamaha

Så er der godt nyt fra Richard Thøstesen. Det forlyder at reglerne om fri bagaksel, fælge og forhjulsnav er blevet optaget af DASU for Formel Yamaha reglementet for 2010. DASU,
især i form af formand Edvard Madsen, hjælper hermed klassen godt igang.

Der arbejdes i øjeblikket på at arrangere åbne klubløb i Grindsted Gokart Klub. Der arbejdes på at gøre disse til en del af en løbsserie i et samarbejde med Mou og Viborg. Der er aftalt møde med de to klubber, hvor løbsserien vil blive forhandlet.

Det kunne se ud til at Richards arbejde for alvor er begyndt at give pote.

Formel Yamaha start grid

I forbindelse med promoveringen af Formel Yamaha for 2010, vil jeg skrive en stribe artikler om Formel Yamaha. Her kommer den første, der handler om reglerne og om hvordan man kommer igang på det lavest mulige budget.

Fra 2010 bliver reglerne for udstyr lempet. Det betyder at an hvilken som helst CIK godkendt ramme kan køre med. Det betyder at du kan købe en hvilken som helst brugt gokart, sætte en Yamaha KT-100 motor og et sæt Bridgestone YDS dæk på, og så er du klar til løbsstart.

Motor
Du skal bruge en Yamaha KT-100SE/SD motor. Internationalt ligger priserne for en Yamaha KT-100 motor på 3.500 til 3.800 kr. I DK kan du regne med at skulle give mellem 4.500 og 5.000 kr. for en motor. Motorerne er stempelstyrrede og ikke tunet så hårdt som ande 100cc motore. Derfor holder de længe og du kan køre en hel sæson uden renovering, hvis du passer godt på din motor. En renovering kan klares med nye lejer, krydspind og stempel for så lidt som 2.000 kr. hvis man selv er lidt fingernem.
Så snart vi får fat i en forhandlerliste og kontaktinformationer, vil det fremgå tydeligt her på siden, hvor man kan købe motore.

Dæk

Formel Yamaha Kører

Et helt sæt Bridgestone YDS dæk kan fåes til omkring 1.200 kr. De er meget hårde og et sæt dæk kan som regel holde en hel sæson.

Rammer/stel
Brugte gokarts med 30mm aksel, kan købes på dbs.dk for helt ned til 2.000 kr. Her på siden kan du finde en masse tips om at købe brugt gokart på siden Køb brugt kart

Beklædning
Nu mangler du bare en MC godkent styrthjelm, en køredragt eller en keddeldragt, handsker og et par støvler. Det kan du også læse mere om i posten om beklædning

Regler
Reglerne for udstyr til Formel Yamaha 2010 bliver som følger:
Vægt: 150 kg
Chassis: Akselafstand 1010-1270 mm, fri bagaksel
Bremser: Forhjulsbremser ikke tilladt.
Motor: Yamaha KT-100SE/SD
Identifikation samt modifikation: Ifølge DASU datablade
Karburator: Walbro max 24 mm standard, ifølge DASU datablade
Udstødning : Ifølge DASU datablade
Dæk: BRIDGESTONE YDS. For 4.5/10-5”, bag 7.1/11-5”
Karosseri: Fri, ved anvendelse mål som i 64.020
Numre: Grøn baggrund med hvide tal
Mesterskaber: Klubmesterskab (Der kan afvikles landdelsmesterskaber i
hobbyklasserne, såfremt klubberne i opstillingskredsene (Øst/vest)
ønsker at udskrive disse).
Særlige bestemmelser: Der må anvendes separate forhjulsnav, fri fælge

*afsnittene med fed, er ændringerne fra 2009 til 2010

Du kan finde de samlede regler på DASUs hjemmeside for karting
DASU reglement 6
Datablad for Formel Yamaha

Formel Yamaha

Der er godt nyt til alle hobby gokart enthusiaster. Der er initiativer igang, der vil gøre Formel Yamaha populært igen. Richard Thøstesen har lavet Facebook gruppen “Formel Yamaha – Tilbage til fremtiden 2010”

Richard Thøstesen skriver til rigtigkarting.dk
“Hej alle jer rigtige gokartentusiaster! Vi er en del som deler jeg holdninger!
Man er ved at erkende at der mangler en billig klasse i gokart! De andre klasser kan simpelthen ikke nå ned i nærheden af Formel Yamaha, når det drejer sig om budgetter! Vi er i Grindsted i gang med at få gang i klassen igen. Der bliver således afholdt klubmesterskab derude til næste år. Desuden bliver der arbejdet på at, vi kan få arrangeret et par ekstra løb (evt. en sommercup og en vintercup!) (mere info følger) Der er allerede nu stor opbakning til det! Hvis det er noget der kan interessere jer, så kan i melde jer ind i gruppen” Formel Yamaha – tilbage til fremtiden”… Ps når det viser sig at, der er gang i klassen, kan DASU åbne klassen igen for de større mesterskaber, såsom JFM, og evt arrangere DM!
Kører i i en fast klub eller klubber?”

I Facebook gruppens hensigtserklæring kan man læse:
“Fra foråret 2010 skal der igen være gang i Yamaha klassen i gokart! Mangler du superræs, uden at det ska koste en formue, så kom med!
Man har erkendt at der mangler en billig klasse i kartingsporten. De andre klasser er simpelthen blevet for dyre! Yamaha kan køres for 5000.- om året ca. En god brugt gokart kan koste helt ned til 3500.-
Sammenholdet, ræset, stemningen og holdningen “mindre skruen – mere køren”! er uovertruffent i denne klasse!
Hvis du er interesseret, så meld dig ind i gruppen. Du kan også skrive eller ringe til mig! Der kommer opdateringer med hvad der sker til næste år!“

På rigtigkarting.dk syntes vi det er et kanon initiativ, der bliver vist her. Det fejre vi ved at oprette en dedikeret Formel Yamaha kategori, hvor der i fremtiden vil blive bragt indhold specifikt om Formel Yamaha.

Slidte Gokart Stempler

Nogen skifter stempel efter et fast timetal. Nogen skifter når stemplet har sat sig. Det sidste kan blive en dyr fornøjelse, men det kan det første faktisk også. Ingen stempler er ens. Ingen motorer er ens. Så hvis man går ud fra, at der skal skiftes stempel efter 4, 6, 10 eller 25 timer, afhængig af motortype, kan det også føre til forhøjede omkostninger. Nuvel, skal det være til konkurrence, så kører en motor bedst, umiddelbart efter at den er tilkørt. Her er tolerencerne minimale, uden at der dannes for meget varme.

Kunsten er, at kunne se på stemplet, hvornår det er tid at skifte. Der findes et simpelt tegn. Det man på engelsk kalder blow-by.

Efterhånden som stemplet slides bliver rillen, hvori stempelringen holdes fast, ganske langsomt større og større. Derfor kan mere og mere af gasserne fra forbrændingen slippe forbi stempelringen, og ned langs siderne af stemplet. Det giver en sodning på siden af stemplet.

Når der slipper for meget af de brændende gasser ned langs siden på stemplet, så antænder det olie-benzinblandingen mellem cylindervæggen og stemplet. Så forsvinder smørringen. Friktionen bliver enorm, og varmen svejser stemplet fast til cylindervæggen. Man siger, at stemplet sætter sig.

Udviklingen ses tydeligt på billedet. Stemplet længst til venstre er endnu ikke skiftemodent. Det kan nok klare endnu et par timer. Andet stempel fra venstre er i en tilstand, hvor man bør skifte. Der er en tydelig sodafsmitning på hele stemplets højde. Kanten under stempelringen er helt sort. Toppen af stemplet er totalt tilsodet.

Stempel 3 fra venstre burde have været skiftet tidligere. Man kan se i sodningen på siden af stemplet, at den har langsgående striber. Her har den har været så varm, at den har “snappet” efter cylindervæggen. Det er simpelthen ganske små sætningsmærker, der har brændt sodningen af i striber.

Det sidste stempel har ikke bare sat sig. Et stykke af stempelringen er knækket af, og efterlod ikke bare mærker i stemplet, men lange ridser i cylindervæggen. Det koster en honing, og kan koste en cylinder, hvis ridserne er for voldsomme.

Så skift stemplet, når siderne bliver mørke.

- Happy racing!

100cc Gokarter i DK kører alle med karburatorer, der funktionelt er ens. Specifikationerne og udseende varierer, men måden de virker på, er den samme. Derfor kan vi gennemgå funktionaliteten generelt. Gokarten har ingen benzinpumpe, og suget af brændstof til motoren, reguleres udelukkende af det vakuum, der dannes inde i motorens krumtaphus, når stemplet køre opad. Suget påvirker en række membraner i karburatoren, der sammen med venturieffekten suger og presser benzinen ud gennem forskellige dyser, ud i indsugningen.

Mængden af benzin er afgørende for motorens ydeevne og holdbarhed i en 2-takts motor. Smørringen af en 2 takts motor består udelukkende af oliemængden i benzinen. Derfor er det vigtigt, at motoren altid får brændstof. Motorens ydelse er derfor ikke reguleret vha. tilførslen af benzin alene, men i allerhøjeste grad af tilførslen af luft.

Choke indstilling

100cc karburatorerne har godt nok ikke noget chokespjæld, men situationen er den samme, som når man ligger hånden for indsugningen. Det kan bruges under opstart af gokarten, til hurtigt at sikre en mættet brændstoftilførsel. Det kan også bruges på banen, hvor man under indbremsning eller i et sving kan choke motoren, for at mætte blandingen, til udgangen af svinget. Det giver en smule hurtigere acceleration.

Karburator ved tomgang

Her ser vi karburatoren i tomgang. Eller rettere: Med speederen helt løftet. Læg mærke til at motoren stadig tilføres benzin, og dermed olie, uden at den får luft. Det sikrer, at blandingen ikke kan brænde lige så kraftigt, som den ellers ville gøre. Det er vigtigt, at karburatorens L skrue er åbnet nok, ellers er der risiko for at motoren kører uden tilstrækkelig smørring i denne fase. Det er også vigtigt, at gasspjældet er helt lukket i denne fase, ellers risikeres det, at forbrændingen bliver for voldsom og motoren igen bliver smurt for lidt. Derfor må din gokart ikke kunne gå i tomgang, når der sidder en i den. Gasspjældet bør indstilles lige nøjagtig sådan, at motoren ikke kan holde sig selv igang ved tomgang, men nok til at du kan nå at hoppe i karten og starte, inden den går i stå. Det skal du ikke justere på L skruen, men på tomgangsskruen. Det er den skrue sidder på modsatte side af karburatoren og regulere hvor meget spjældet lukkes, når speederen slippes.

Karburator ved mellemgas

Her ser vi hvordan benzinen tilførslen i denne fase går fra kun at bruge L og til at bruge både L og H dysen. Ved mellemgas tilføres motoren en relativt stor mængde brændstof i forhold til luft mængden og blandingen vil derfor naturligt være meget fed her. Det er i mellemrummet mellem ingen gas og mellemgas at L skruen skal justeres, så motoren ikke hoster (4-takter). Det kan være meget svært at høre om motoren 4-takte ved mellemgas, fordi man relativt sjældent bruger mellemgas. Typisk skal en Tillotson HL304 karburator have omkring 2 – 2½ omgang på L skruen.

Karburator ved fuld gas

Ved fuld gas er det H skruen der styrer blandingen, da der kommer langt mere brændstof gennem H dysen end der kan komme gennem L. H skruen er også den “farlige” skrue, da den styre tilførslen af benzin ved den højeste belastning. Skrues den for langt ind, så sætter motoren sig enormt hurtigt. Det kan ske på ganske få sekunder. H skruen på en Tillotson HL304, kan startes med at være skruet 1 1/4 omgang ud og derfra reguleres op eller ned, til motoren hoster (4-takter) på langsiden. Typisk skruer man først op til motoren 4-takter og derpå ned igen med 1/8 omgang af gangen, indtil den holder op igen. En varm motor kan også klare en federe blanding uden af 4 takte, end en kold. Så vær en smule forsigtig, med ikke at skrue for tidligt ned. Typisk er min indstilling mellem 1 1/8 og helt ned til 3/4 afhængig af luft temperatur, fugtighed og banen.

Konklusion

Karburatoren regulerer tilførslen af benzin og luft til motoren. Der er 4 stadier: Choke, tomgang(ingen gas), mellemgas og fuld gas. Tomgang, Choke og mellemgas styrres tilførslen af brændstof af L (Low) skruen. Ved fuld gas er det H skruen der regulrere blandingen.
Da motoren får smørrelsen fra benzinen, kan mangel på benzin føre til skader på motoren. Derfor er det vigtigt at motoren får benzin, også når gaspedalen er sluppet.
Den hårdeste belastning af motoren sker ved høje omdrejninger med fuld gas. Derfor skal man altid sørge for at H (High) skruen er indstillet, så motoren lige nøjagtig ikke 4 takter på banens langside.
Du kan også se på dit tændrør, om din H skrue står rigtigt. Hvis motoren får for meget benzin, så bliver bliver tændrøret mørkebrunt eller sort. Hvis den får for lidt, så bliver tændrøret lysegråt (beton farvet) eller helt hvidt. Tændrøret bør være lyssebrunt til grå.

Gokart udstødningsmodel

Det er absolut ikke alle, der tænker over det, men udstødningen på en 2 taktsmotor virker faktisk som en slags luftventil. Den danner både et sug, der hjælper udstødningsgasserne ud af cylinderen, og den danner et modtryk, der sørger for at mindst muligt af udstødningsgassen blandes med den friske benzingas.

Det er inde i udstødningen, at magien foregår. Her danner et ekspansionsrum en pulserende trykbølge, der konstant forsøger at følge motorens omdrejninger. Hvor effektiv trykbølgen er til at suge udstødning ud, og bremse gennemstrømningen af ny brandstofgas, afhænger af udstødningsgassernes temperatur og afstanden som trykbølgen skal tilbagelægge for hver puls.

Gokartudstødning

For at måle den samlede længde, kan det være nødvendigt at skille udstødningen ad, og tage bagstykket af. På den måde kan man stikke en tommestok, eller et målebånd, gennem udstødningen og se målet. Resten af længden kan også måles med et målebånd, når man nu alligevel har taget udstødningen af.

Faktisk kan man regne længden helt nøjagtigt ud. Det er her fysiktimerne kommer én til gode. Først skal man kende lydens hastighed:

Lydens hastighed = Lh = [401,8*(T.ud + 273)]^½ (m/s)

Hvor T.ud er temperaturen på udstødningsgassen.

(kvadratroden af: (Temperatur + 273) ganget med 401,8)

Så kan vi regne længden af udstødningen fra Stemplet/cylindervægen til afslutningen af ekspansionsrummet ud.

L.ud = (83,3*Lh*G.ud)/(omdr. pr. min.) mm

Hvor G.ud er antallet af grader på krumtappen hvor udstødningskanalen er åben, og L.ud er længden fra stempel til afslutningen på ekspansionsrummet.

Vinklen for åbning kan måles nogenlunde nemt på krumtappen med en almindelig vinkel, som man kender den fra matematiktimen, eller man kan finde fabrikantens specifikationer på nettet.

Lad os regne et eksempel ud

Normalt er udstødningsgassen mellem 500 og 600 grader, så vi bruger bare 550 grader. Antallet af grader hvor udstødningskanalen er åben, kan vi sætte til 175 grader. Vi er på en bane med meget korte langsider, og er allermest interesserede i et stærkt bundtræk. Så vi vil gerne se optimal ydeevne ved 8.000 omdr. pr. min.

Så får vi:

Lh = (401,8*(550+273))^½ m/s = 575,05 m/s

L.ud = (83,3*575,05*175)/8.000 mm = 1.047,8 mm

Samme beregning, nu bare med maksimum ydeevne ved 12.000 omdr. pr. min.

Lh = (401,8*(550+273))^½ m/s = 575,05 m/s

L.ud = (83,3*575,05*175)/12.000 mm = 698,6 mm

Det er altså en ret markant forskel på lige under 35 cm. Alt sammen en længde du kun kan styre ved at lave forskellige længder af flexrør.

Hvad er vigtigt at kontrollere og hvad skal der være, på et godt gokart stel?

Revner i gokart stellet

Først og fremmest skal stellet være uden revner. På grund af vibrationerne som en encylindret motor fremkalder, og at der ikke er affjedring i en gokart, så vokser revner og sprækker i et gokart stel meget hurtigt. Derfor skal man se stellet efter for revner ofte, og sørge for at holde stellet rent, så skidt ikke skjuler revner i lak og stellet.

Du skal være særlig opmærksom på området mellem motor og bagaksel. Rør og baslag i dette område udsættes konstant fra motorens træk og vibrationer, derfor er det oftest her brud opstår.

Hvis der er revner i stellet, så sørg for at få det svejset med det samme du ser det. En svejsning der er veludført gør stellet en lille smule stivere end det var oprindeligt, men tilgengæld holder det ofte endnu bedre, og du kan være sikker på at stellet ikke revner samme sted igen.

Stellets rør og deres tykkelse

Gokart stel

Nyere stel er oftest lavet i 30-35mm rør og oftest i 2mm gods. Ældre stel kan have tværrør i væsentlig lavere diameter og gods. Det gør stellet blødere og generelt en smule langsommere. På meget små baner kan et blødere stel dog være hurtigere.

Bundbladen

På nyere karts har bundpladen fået en mindre rolle i den samlede stivhed af gokarstellet, i takt med at der er kommet krængningsstabilisatore i forenden og forskellige nye konstruktioner med tværgående rør. Men på ældre kart stel er fastgørrelsen af bundpladen din krængningsstabilisator. Derfor er det vigtigt at alle holdere sidder solidt fastgjort og at alle srkuer er spændt. Senere når du er blevet rigtig god, kan du bruge justeringen af hvor mange skruer og hvor, der er spændt, til at justere gokartens køreegenskaber en smule. Men det kræver virkelig føling med gokarten.

Caster og camber justering

Du skal have et stel med caster/camber justering. Det skal der være fordi justeringen af disse to vinkler har en enorm indflydelse i styrringen på gokarten og slidet på dine fordæk. En gokart uden camber justering og dårlige indstillinger fra fabrikken, kan slide inder eller yderside af et sæt dæk op i løbet af en enkelt eftermidag.

Jeg har selv en Dino Atlas kart fra 2001, hvor der ikke er mulighed for disse justeringer og karten slider indersiden af dækkene voldsomt. Jeg køre ikke ret meget i karten længere, men planlægger at bore hullerne i gaflerne, der holder styrespindlerne, ud og købe de nødvendige justerings skiver. Det er ingen større operation, men kan komme til er koste en 5-800 kr. Det vil du selvfølgelig have mindst halvdelen af i afslag, hvis du står og køber en brugt gokart.

Bagaksel, Lejer og styretøj

Gokart stel med 40mm aksel

Bagakslen skal være minimum 40 mm. Tyndere aksler giver uønskede vibrationer og dermed tab af vejgreb. Nye gokarter køre i dag med 50mm kulfiber aksler. Det er ingen sag at skifte mellem en 40mm stål og en 40mm kulfiberaksel. Men du kommer i problemer, hvis du har en gokart med 30mm aksel eller mindre og skal have skiftet til en 40mm aksel. Det kræver både skifte af lejer, måske leje huse, hjul-nav og selve akslen. Nyprisen for sådan en omgang bliver nemt over 3.000 kr.

Slidte baghjulslejer betyder ikke så meget, da nye lejer ofte kan købes til under 150 kr. stykket. Ofte er lejerne heller ikke specielt slidte, men der er måske bare kommet sand og skidt ind i lejet, der kan vaskes ud med WD40, eller lejet kan helt adskilles og renses.

Forhjulslejer kan erhverves til under en 50′er stykket og slidte kugleled og ledhoveder kan oftes fås til mellem 75 og 100 kr. Specielt slør i ledhovederne på sporstængerne er værd at skifte. Slør i styrtøjet kan frembringe kraftige vibrationer og det gør ikke bare gokarten meget langsommere og svær at styre, men det udsætter også dine hænder og arme for alvorlige og usunde vibrationer.

Konklussion

Et par svejsninger hvis der er revner i stellet, nye lejer og en god bagaksel kan forvandle selv den ældste gokart til en fart maskine, og husk at montere mindst 1 sæde stiver i hver side. Det er disse dele der har den største betydning for kartens køreegenskaber.

- god fornøjelse.